Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Erobreren - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
ryggen. Han vilde gjøre sin optræden litt god igjen og grep
leiligheten til å si:
Ja tænk det suser i alle de roserederssømr De står og ser på.
Jeg har lyttet til dem. Hvad om de står og taler sig imellem,
at denne susen er deres sprog. Hør hvor de kanske sier noget.
Hun var begyndt å gå.
Var det galt også det siste jeg sa? spurte han beklemt.
Men det er jo ikke roser, det er valmuer, svarte hun.
Altså valmuer, sa han da. Om ikke denne susen fra blom-
sterhoderne kunde være røster dem imellem?
Hun var gåt. Inden han fik talt ut faldt klinken på have-
grinden i.
Godt.
Han gik i en sælsom og sjælden sindstilstand bort til en bænk
og satte sig. Den fremmede kvindes påfaldende skjønhet hadde
med en gang rykket ham med. Da matklokken ringte reiste
han sig og gik op i spisesalen i den største spænding. Hvad om
hun nu kom og satte sig dér! Hvad om han hilste til hende!
Hun kom. Ridepisken bar hun også nu i hånden. Farn fulgte
hende, en gammel vakker mand med en officers utseende.
Nu gjaldt det å forstå sig på tingene, å bukke og sætte
sig ret overfor de to. Nu gjør jeg det! tænkte han. Og han
gjorde det.
Den skjønne rødmet stærkt! Far og datter talte om sin reise
imorgen, den gamle spurte ret over bordet om ruten, om veiene,
hoteller. Og den arme erobrer som aldrig før hadde kjendt
ruter og veier fik i en fart tænkt sig om og gav utmærket be-
sked. Da måltidet var over gik han bort og præsenterte sig
for de to. Fortræffelig — fortræffelig, de kjendte begge hans
navn.
I gangen holdt han med en gang officerens datter tilbake
og sa:
Et eneste ord, frøken: reis ikke imorgen. Bliv over. Jeg vil
vise Dem utsigter hvis her er nogen, fossen, skibsværfterne.
Imorgen aften vil jeg så kaste mig ned for Deres føtter og
takke Dem.
Den skjønne kom ikke til å gå videre med ett, hun hørte
tålmodig på ham.
Så føiet han til:
Mit liv ligger i Deres hånd.
Hun smilte.
For å forebygge en misforståelse vil jeg gjøre Dem opmærk-
som på at jeg er på tur til min forlovede og at jeg reiser imor-
gen, sa hun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
