Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - II. En gaterevolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Ja, sa manden. Men er det ikke revolution?
Da tidde mine vidner og lot manden få ret.
Det samme vilde imidlertid ikke jeg gjøre, jeg tok paraplyen
tilbake med magt, og da dette ikke kunde gå for sig med mere
læmpe end at vi begge to, både manden og jeg, rullet overende
i gaten, begyndte manden å skrike på hjælp. Fællerne kom igjen
til, og da manden beklaget sig over at jeg hadde overfaldt ham
svarte jeg:
Javel. Men er det ikke revolution?
Og så tok jeg min paraply og gik ....
Om aftenen når jeg hadde endt mit arbeide for dagen gik
jeg gjærne ut og overvar optøierne i en rimelig avstand. Ga-
terne var meget mørke, sågodtsom alle gaslykter var knust og
strøket oplystes derfor væsentlig av lyset fra butikerne som
ikke torde slukke helt av frygt for plyndring. Gardisterne ridde
inde på fortaugene, deres store hester så ut som uhyrer i det
tåkete lys og man hørte uavbrutt, uavbrutt trampingen av
hestesko mot asfalten og en og anden bandes hyl i sidegaterne.
Imidlertid hadde studenterne — da de så hvilket omfang
uvæsenet antok — utstedt en proklamation hvori de frala sig
ansvaret for de stedfundne ødelæggelser og forbrydelser. Det
var nu ikke længer studenterne som protesterte mot politiets
optræden ved ballet i Røde Mølle, men bærmen av Paris, og
studenterne vilde anmode enhver især om nu å holde inde. Pro-
klamationen var utstedt i mange eksemplarer og blev opslåt på
trærne opover boulevarden.
Men dens fornuftige ord frugtet selvfølgelig ikke det ringeste
mere.
Det var politiet mængden vilde ha fat på. Man vedblev å
marschere i store tog til politipræfekten og «bespytte» ham, man
stenet og skjøt politifolk overalt hvor man kunde komme til,
og da en stakkars konstabel sent en aften skulde passere en av
Seinebroerne med en ordre blev han grepet av en hop mænd
og kastet i floden. Han fløt op dagen efter, langt nedenfor
vor frues kirke og blev lagt ind på likhuset.
En aften hændte noget på Boulevard St. Michel som vakte
en større opsigt. En konstabel hadde forvildet sig ganske alene
ind blandt menneskemængden på fortauget. En herre tar da
en lang duelpistol op av lommen og skyter konstablen på
stedet. Ved skuddet sprængte politiet til, det spurtes og svartes
i største hast og nogen arrestationer blev foretat. Men den skyl-
dige fandtes ikke. Efter å ha avfyret pistolen trådte morderen
et par hastige skridt tilbake, menneskemængden slog sammen
over hans vei og han var borte for altid. Men herren var officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
