Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kratskog (1903) - Oplevede småting - II. En gaterevolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
av Æreslegionen, det så de nærmeststående. Og de syntes også
å vite hvem han var skjønt de ikke vilde utlevere ham, — en
herre med et navn som hele Paris kjender som Frankrike, ja
en god del av verden kjender. Denne mand har altså hin aften
villet dræpe et menneske: Franskmandens mord- og revolutions-
instinkt var våknet i ham og hadde slåt op i lys lue .
En kvæld blev jeg sat til å støte asfalt. Jeg kom ganske
rolig gående opover en gate hvor jeg så at en hop mennesker
var beskjæftiget med noget. Da jeg var kommet nær nok blev
jeg anropt, overleveret et spæt og sat til arbeide. Et kompani
av garden var posteret et lite stykke borte for å avspærre gaten
og såvidt jeg kunde forstå gjaldt det med den opstukne asfalt
å stene ned garden og tiltvinge sig adgang til den forbudne
gate. Det var et forsmædelig slaveri jeg var kommet op i og jeg
angret bitterlig på at jeg ikke var gåt en anden vei. Nu var
det imidlertid ingen råd med det, jeg støtte asfalt. Og jeg
var ikke alene, flere spæt var i virksomhet og arbeidet gik på
avløsning. Pakket stod der og skrytte og pratet om hvorledes
det nu skulde gå med garden: Ak det skulde gå dårlig med
garden, det skulde ikke bli mange liv igjen av garden!
Da hørte vi med ett at det blev kommanderet:
Fæld bajonetten!
Vi så op.
Den samme røst skrek:
Gå på med bajonetten!
Og gardekompaniet kom like imot os.
Da kastet vi ynkelig vore spæt og sprang. Gud hjælpe os
hvor vi sprang! Vi efterlot fienden alle vore kuler, al vor
prægtige asfalt og flygtet. Nu kom det mig såre vel tilgode at
jeg hadde lange ben og kunde bruke dem så godt som nogen
hare, og om jeg så skal si det selv så har jeg endnu aldrig set
en mand som kunde flygte så utmærket som jeg. Jeg husker
endnu at jeg sprang en liten franskmand tvært bort i en mur
med den følge at han rullet omkuld og gav en ralling ifra sig.
Naturligvis kom jeg foran de fleste av mine medflygtende, og
da de forreste endelig stanset nyttet jeg den almindelige for-
virring til å snike mig væk fra asfaltslaveriet.
Dit kom jeg heller aldrig mere .
Efter et par ukers forløp begyndte uvæsenet i gaterne å ta
av, og efter tre uker var Paris like så lovlydig som før. Men de
ramponerte gater bar endnu i længere tid vidnesbyrd om den
siste franske revolutions ødelæggelser. Et reelt utbytte hadde
tumulterne: Politipræfekten, den «bespyttede» Lozé, måtte
gå av.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
