Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
uvelkomment at præstefruen gir sig av med ham i alles påsyn;
seirherren fra slagsmålet blir opblåst, han finder å ha råd til
litt venlig tale til dette barn. Den stakkars frue, det var nu
også rigtig skrøpelige sko hun gik i og det lot ikke til å falde
formegen hyldest av til hende.
Det er et misbruk av de øine å se på mig, sa han.
Det gjorde hende rød i kinderne.
Han spurte: De savner vel byen?
Å nei da, svarte hun, det er godt her også. Hør kan De ikke
følge med nu og være hos os idag?
Han takket og kunde ikke. Det var kontoret søndag som
mandag. Men jeg takker Dem, sa han. Det er en ting jeg mis-
under præsten, det er Dem.
Hvad ....?
Jeg må høflig, men bestemt misunde ham Dem.
Så, nu hadde han gjort det. Det skulde vel letes efter hans
make til å sprede en liten glæde omkring sig.
De er en spøkefugl, svarte hun da hun kom sig igjen.
Men Rolandsen tænkte på hjemveien at idag hadde han alt
i alt hat en god dag. I sin rus og sin seirsstemning begyndte
han å gjøre sig tanker over at den unge præstekone gav sig
av med ham så ofte; han blev forslagen, han blev slu: hun
kunde gjærne avskedige jomfru van Loos og slite hans tunge
lænke. Han måtte ikke likefrem begjære det; neivel, men det
var andre måter. Hvo vet, kanske vilde hun gjøre ham denne
tjeneste siden de var blit så gode venner.
VIII
Præstefolkene vækkes av en sang om natten. Det har aldrig
hændt dem noget lignende, sangen trænger ind fra gården der-
nede, solen skinner over verden, måken er våknet, klokken
er tre.
Jeg synes jeg hører sang, sier præsten ind til fruen.
Det er her utenfor mit vindu, svarer hun.
Hun lyttet. Hun kjendte godt den vilde Rolandsens røst og
hørte hans gitar dernede; han var dog altfor uvorren også og
sang om sin hulde mø like op til hendes vindu. Fruen blev het
av bevægelse.
Præsten kom ind og kikket frem. Det er telegrafist Roland-
sen, ser jeg, sa han med rynket pande. Han har nylig fåt et
halvanker. Det er da en skam med den mand.
Men fruen vilde ikke se så mørkt på denne lille begivenhet,
den rare telegrafist kunde slås som en sjauer og synge som en
|
|
mg SET En KO)
0 Dnk EEE GER fn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
