Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sværmere (1904) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
gudbeåndet yngling, han bragte en stor avveksling ind i det
stille liv og de små skjæbner.
Det skal vel være en serenade, sa hun og lo.
Som du ikke godt kan motta, svarte præsten. Eller hvad synes
du selv?
Altid skulde han grine for noget! Hun svarte: Nå, det er nu
ikke så farlig. Det er bare en liten morsomhet fra hans side!
Men den gode frue tænkte ved sig selv, at hun aldrig mere
vilde se med smukke øine på Rolandsen og forlede ham til
galskaper.
Der begynder han sandelig på en ny vise! utbryter præsten.
Da trådte han bort til vinduet som han stod og gik og banket
på ruten.
Rolandsen så op. Det var selve præsten som stod der, den
skinbarlige præst. Sangen forstummet. Rolandsen gjorde sig
svært slukøret, stod et øieblik som forfjamset og skridtet der-
på ut av gården.
Præsten sa: Nå, jeg fik ham da væk! Han var ingenlunde
utilfreds med å ha utrettet så meget bare ved å vise sig. Og nu
skal han få et brev fra mig imorgen, sa han; jeg har længe hat
ham 1 kikkerten for hans forargelige liv.
Kan ikke heller jeg si det til ham at vi ikke vil ha hans sang
om natten?
Præsten vedblev uten å agte på sin kones forslag: Og bak-
efter går jeg og taler med ham! Præsten sa dette med vægt. Det
var som om så meget skulde ske hvis han gik til Rolandsen.
Han vendte tilbake til sit værelse og blev liggende og tænke
videre. Han vilde aldeles ikke spare længer den letsindige gal-
frans som akslet sig så storartet og gjorde bygden utryg ved sin
levemåte. Præsten gjorde ikke forskjel på folk, men sendte sine
brever til denne som til hin og satte sig i respekt. Her skulde
lyses op i denne formørkede menighet. Han hadde endnu i
minde medhjælper Levions søster. Hun var ikke blit bedre og
præsten hadde da ikke længer kunnet beholde hendes bror som
medhjælper. Ulykken hadde hjemsøkt Levion, hans kone døde;
men allerede ved begravelsen hadde præsten tat ham fat. Det
var en hårreisende historie. Da den gode medhjælper skulde
bringe sin kone til jorden var han kommet i tanke om at han
hadde lovet Fredrik Mack på fabriken en kalveskrot. Han
skulde nu samme vei, det var heller ikke kjølige dager mere så
han kunde la kjøttet henligge, og han tok kalveskrotten med.
Præsten fik besked om saken av Enok, denne dypt ydmyge
mand med øreværken, og kaldte straks Levion ind.
Jeg kan ikke beholde dig længer som medhjælper, sa præsten.
RT pep ert). Tea aper er ET -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
