Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Vagabonds dager - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Jeg hadde begge de gamles øre og jeg spurte mrs. Rodgers
en dag om hun var fra farm eller fra by.
Fra farm, svarte mrs. Rodgers.
&
4
å
å
Det måtte være underlig for en ung pike på en enslig farm,
sa jeg videre. Hvorledes blev man kjendt med mennesker?
Mrs. Rodgers svarte at der var nu farmene omkring. Og så
gjorde man ukentlige turer til byen. Men naturligvis traf man
ikke mange mennesker.
Og hvorledes blev man gift? spurte jeg. Tok man bare en
som kom forbi?
Da så de to gamle på hverandre. De hadde en ældre datter
som var rømt bort med en som kom forbi. Men dette par var det
EE EE
gåt bra, de unge tok sig land og blev farmerfolk, lille Edwin -
var en søn av dem.
Det måtte være risikabelt, fremholdt jeg videre. En ung pike ;
kunde mangen gang falde i forelskelse til en uværdig bare
fordi hun ikke kjendte nogen anden og ikke kunde vælge.
Ja det hadde jeg evig ret i. Så var det.
Sikkert var det at man burde være forsigtig overfor slike
folk som os som kom gående, sa jeg tilslut.
De to gamle så på hverandre igjen og forstod mig på en prik.
Dette vil den gamle mor fortælle sin datter! tænkte jeg.
Alice vil vel ikke foreløpig opgi Fred, men hun vilde få en
fremstilling om den uhyggelige indsigt jeg har i mangt og
meget.
Men det varte ikke længe før jeg selv blev rædd for hvad
Jeg hadde sagt, jeg var gåt for vidt, Alice vilde nok forstå
at jeg motarbeidet Fred. Jeg passet da på ved første leilighet
og sa til mrs. Rodgers at med Fred var det en anden sak, han
var aldeles sikkert en kjærnemand og en perle som jeg vilde
vælge om jeg var pike. Jeg opnådde også dennegang at den
gamle hørte på mig og jeg mærket det gik op for hende hvil-
ken uegennyttig sjæl jeg var.
Jeg passet på Alice en aften i mørkningen og vilde ha hende
til å tale først.
Du er ikke Freddies ven, sa hun.
Hvad har jeg gjort?
Du har lagt ondt for ham.
Jeg fik Alice med ind til hendes mor og spurte hvad ondt
jeg hadde lagt for Fred.
Du sa at man burde vogte sig for omstreifere, men at Fred
var en undtagelse og en perle, svarte morn.
Men mor, det fortalte du ikke mig! ropte Alice. Gud vel-
signe dig, Nut!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
