Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - IV. Sultanens kirkebesøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
standen som har mere end de netop behøver til det daglig
brød? Hvormange er det ikke som kunde skaffe de brødskiver
de drueklaser og det fikenvand som to koner skulde leve av? Og
mange folk kunde bli så galne at de kunde tænke som så: det
går ikke stort mere til tre, jeg tar tre! Den tredje kunde så
få litt mindre mat og bare sitte der som en liten avglans av
de andre to og være den magreste.
Men én kone har den arme fellah og én kone den høie
efendi. Herskeren er en mere eller mindre enestående undtak-
else — som i Vesterland. :
Jeg tænker på hvad det vilde bli til i middelklasserne å
Europa hvis religionen tillot og loven ikke forbydde fleng
koneri. Og for en henrivende frivolitet det da vilde herske!
i hjemmene og på gaten. Efter ethvert Kristiania-krach vilde
da ret som det var et harem utgjøre aktiva i et fallitbo. i
Vi kommer til Hamidiéhmoskéen og stiger av. Vi later græ-
keren betale vognen, det er vor tjeners befatning å tælle mal-
proper skillemynt. Vognen med tyskere er os like i hælene og
stanser ved porten den også. Hvor skal I hen? tænker jeg om
tyskerne og later dem ved et blik forstå hvor håpløse de er.
Her slipper ikke hvemsomhelst ind!
Denne vei! sier grækeren og fører os over den store plass.
Op fra moskéen går en sandgruset bakke, på toppen av bakken
ligger Yildiz kiosk, stjærneteltet; vi ser en fløi av slottet mellem
trær og høie blomster. Her er- allerede en mængde militær
samlet i bakken, men det er ingen opstilling endda og offi-
cererne går omkring og prater med hverandre og røker.
Vi indblandes med høie officerer som kommer og går, pas-
serer en vagt og træder ind i et hus tilvenstre for stjærneteltet.
Grækeren fører os brillant, han peker til et bord og sier: Der
sitter ceremonimesteren!
Den gode græker var ingen formens mand. Han drev os
gjennem den ene klynge av officerer efter den andre uten å
gi os tid til å gjøre os tynde, han passerte vagten uten å hilse,
mens jeg tok hatten av og gjengjældte honnøren; jeg bar også
legationens brev i hånden så alle kunde se at jeg nødvendigvis
måtte ha et møte med ceremonimesteren. Der sitter han, sa
grækeren.
Jeg går frem til bordet og står foran den mest dekorerte
mand jeg har set; ordnerne hænger i driver på ham fra begge
hans akselblade ned til maven. Hans uniform er av lyst tøi.
Nu er det jeg antar at tyrkerne står på det norske lands-
folks standpunkt at jeg må gjøre rede for hvem brevet er fra
og hvad det indeholder før jeg får levere det. Jeg bukker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
