Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - IV. Sultanens kirkebesøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
*rrækker ceremonimesteren mit brev som om det er et tungt
d brev.
Deres Excellence, sier jeg, et brev fra den norske og svenske
i legation!
Du store verden! skulde han ha svaret og reist sig og buk-
4 ket; men han sat. Min tale gjorde ingen virkning, manden griper
d
brevet, river det op i et sekund og later konvolutten falde til
jorden. Det er dog svært til standpunkt disse tyrkere er kommet
till tænker jeg. Manden læser brevet med et smil. Med et smil.
Min reisefælle sa at han smilte av mit fransk, men jeg mener at
han smilte over brevets. Han vinket med hånden, en tjenende
ånd i guldbrokade træder til og fører os ind i et sideværelse.
Vi efterlot vor elendige græker derute.
Her er tre store vinduer, vi har bakken like for vore øine,
stjærneteltet oppe tilvenstre og Hamidiéhmoskéen foran os til-
høire; sultanen må passere os i ti skridts avstand.
Det var et henrivende utsigtssted vi hadde fåt. Da det er
forbudt å se på sultanen gjennem kikkert har vi lat kikkerterne
ligge i hotellet; men jeg pusser godt brillerne. Det later til at
dette værelse vil bli forbeholdt os; vi hører andre fremmede
fylde sideværelserne, men ingen åpner vor dør. Og jeg nikker
og synes at dette er i sin orden.
Ute på plassen kommer den ene troppeavdeling efter den
andre, det lyder et kort kommando og avdelingen svinger ind
på sin plass og blir stående. Bakken fyldes efterhvert, her blir
menneskemasser. Talløse regimenter av folk fra alle sultanens
riker og lande marscherer op under musik og trommer, det
står to-, fire-, ottedobbelte rækker opstillet, massen av fotfolk
og ryttere blir for svær, den bulner ut i alle sidegater, optar
hver fotsbred jord så langt vort øie når. Solen skinner på det
hele og slår ild i uniformer med guld og sølv og gyldne fjærer,
i officerernes ordener, i sabler, bajonetter, børsepiper og i
musikkorpsenes instrumenter. Det er et spil uten like av glans
og herlighet. Luksusvogner med Konstantinopels fineste folk
i trykker sig igjennem tropperne, fulgt av kjæmpestore eunuker
tilhest. Langt nede dukker myriader røde hestehaler op, bårne
på lansespidser høit oppe i luften: det er et ridende regiment
uhlaner som nærmer sig på lutter hvite arabere. Endnu et øie-
blik, jorden gjenlyder av trampende infanteri, det er albanesere
som kommer og svinger op på plass. De har sandaler på og
snøringer av lærremmer opover læggene, ovenfor dem skjørt-
agtige knæbukser og hvitt klæde. De bærer lange sværd ved
siden. Der står de berømte albanesere som en mur, stumme,
urørlige; i krigen hyler de, ikke av smærte, men av raseri;
19 — Hamsun IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
