Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - IV. Sultanens kirkebesøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
deres siste tanke gjælder døden .... Det dumpe drøn av men-
neskemængde på marsch lyder igjen, klarinetter og trommer
kommer nærmere, zuaverne svinger ind fra en anden kant og
gjør holdt tæt ved moskéen. De har vredne grønne turbanet
på og hele deres uniform er blå og grøn. Gående eller kom-
mende officerer i tarbuch, turban eller astrakans lue bevæget
sig foran tropperne; en og anden neger fra Nubien formørker |
geledderne; fra fjærne lande er nogen ryttere, de er i dolmans
med vide, nedhængende ærmer og deres hatter er kantet med å
leopardskind. Kurderne står i geledderne som mennesker av
jærn; de har pragtfulde vester på som deres kvinder har sydd
ut, de har åpne, korte trøier og små silketørklær på hodet.
Nu og da går en grønklædt tyrkisk feltpræst forbi med sabel
utenpå kappen.
Her er arabere, albanesere, lazer, kurder, cirkaukasiere, ta
tarer, beduiner, armeniere, syrere. Her er fire tusen ryttere
og seks tusen fotfolk.
Nu kan sultanen komme ..
Vor dør går op og tyskerne fra vognen tramper ind. De |
også! Make til pågåenhet! De taler høit med hverandre og
finder pragten ute på plassen famos. Hvad kunde det nu ha |
skadet Hans Excellence underceremonimesteren om han hadde
reserveret dette værelse på tre fag bare for os to alene? Vi
skulde ha husket ham for det, gjort ham en tjeneste igjen.
Nu forspildte han denne leilighet til å skape Tyrkiet gode |
venner i Europa.
Det er som om det med disse tyskere er fulgt et disharmonisk
element ind også på mosképlassen utenfor: nogen sortlakerte
europæiske ekvipager bryter kordonen og ruller opover bak-
ken. Det er fremmede gesandter som skal gjøre landets hersker
sin opvartning. Det er en opvartning med knytnæver, å skjære
tænder med smil. Vognene forsvinder ind gjennem stjærne-
teltets port.
Vor dør går nu oftere og oftere op for nye nysgjærrige, vi
gjenkjender endog yankee’erne fra vort hotel som en av ho-
tellets tre andre førere må ha bragt hit, den satan. Vi skulde
ha bestukket føreren til å la være. Det måtte nu sies å være
blandet selskap vi var kommet i. Lat gå tyskerne. De er kanske
baroner; en av dem ser såpass betydelig ut. Men yankee’erne,
hvad er de? Chicagofolk, herrer fra børsen med sine fruer.
Næste fredag vil jeg ikke tåle det.
Det blir også en svær luft i vort værelse. Yankeedamerne
har mange slags dufter på sig; vinduerne vender ret mot syd
’0g solen steker ind på os som om den er gal. Og vi trykkes
4 et ME 53 KD
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
