Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - IV. Sultanens kirkebesøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
helt op mot ruterne. Men vi holder alt ut av hensyn til
zsaken.
Nu kommer rødklædte mænd og gruser bakken med ny
>sand, andre bringer vand og sprinkler den. Klokken nærmer
2 sig 1; uret på Hamidiéhmoskéen viser fem minutter før 61%.
Nu kan sultanen komme .
Oppe på det øverste galleri på moskéens minaret dukker
i pludselig op en turban og en gammel mand. Det er en mullah,
) den såkaldte muezzin, bønneutroperen. Han er steget op ind-
’ vendig i minareten og står nu deroppe med korslagte armer
| og venter. Det går nogen minutter.
Da bryter et brusende signal ut fra alle musikkorps på en
| gang, alt omkring os dirrer av horn og trommer, i samme
øyeblik slås slotsporten op og fem vogner ruller en efter en
’ nedover bakken. Det er små og store prinser og prinsesser
| med paschaer og høie militære på forsæterne. To av vognene
er lukket, deri er kvinder. Løpere i guldbrokade fra top til
tå følger vognene tilfots.
Endnu går to minutter, moskéuret er 614, det kommer med
ett liv i tropperne. Et enkelt langt trompetstøt lyder, en offi-
cer kommer ut av stjærneteltets port og nedover bakken, et
stykke bak ham kommer endnu en, begge med dragne sabler.
Da de er helt nede ved moskéen præsenterer alle tropper ge-
vær; sultanens vogn kommer ut av slotsporten.
Sultanen har to røde arabere for vognen. Han later sig
kjøre i skridt. Det vil si, det er umulig å få disse vidunderlige
racedyr til å gå i skridt, de smådanser, fnyser med vidåpne
næsebor, gjør elastiske hop, leker med jorden. Deres faks ræk-
ker dem ned på brystet, deres haler feier bakken. De er som
mennesker som kusken sitter og taler sagte til; vi ser dem en
stund midt i ansigtet, deres øine funkler. De har et overvæl-
dende pragtfuldt- sæletøi på:
Vognen er mørkegrøn, næsten sort, lakeret, uten stas, et mo-
derne europæisk kjøretøi; kaleschen er halvt opslåt. Her sitter
sultanen, rolig, taus, hilsende nu og da op til sin røde tarbuch
med behansket hånd. På forsætet har han to av sine ministre.
Bak vognen myldrer det i snesevis av guldbeslagne lakeier,
kammerherrer, officerer, løpere, alle tilfots.
Sultanen kommer os nærmere. Han er klædt i en mørkeblå
frak og har utenpå den en simpel grå militærkappe kantet
med sorte bånd. Midt utenfor vore vinduer slår han øinene
op og ser op til os; han vet vel at om fredagene pleier disse
vinduer å være fulde av vesterlændere hvorav nogen hater ham
blindt og dumt som kjøtere. Hans blik var åpent og hurtig, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
