Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stridende liv (1905) - Under halvmånen - VI. Tyrken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tostes
304
Allerede vore bedsteforældre fattet håp, det viste sig grænser.
for Tyrkiets magt. Men vore forældre de hadde nu likefrem
grund til å gni sig i hænderne: selveste England, Frankrike og
Rusland gik sammen og ødela Tyrkiet ved Navarino.
Og vi?
Vi har set Tyrkiet miste resten av sin magt.
Og endda er det et av de mægtigste keiserriker på jorden.
Det har firti millioner mennesker under sit scepter. Og det
har bundløse rikdommer. Og det har Muhameds urokkelige
lære.
3
Da sultanerne så at det gik nedover og atter nedover med
deres lande og folk henfaldt nogen av dem til mørke grublerier,
andre levet for dagen og gjorde sig tilgode med drik og utske:-
elser. Men nogen mandet sig op til en krig når Europa trådte
dem for nær og slog under sig av halvmånens land. Men tyr-
kerne kunde ikke stå sig mot overmagten, Europa hadde
vokset dem over hodet. De sloss som helter, som rene dyr;
men hvad kunde de gjøre med sine krumsabler og sine lanser?
Farlige, langtrækkende ildvåben plukket hoderne av dem. De
vikte ikke, de stormet; men de faldt.
Abd ul Hamid II fik i arv en stor krig. Året efter sin tron-
bestigelse måtte han forsvare sig mot Rusland. Og han tapte.
Han tapte som hans forfædre hadde tapt i mange slægtledd.
Hvorledes i alverden var det fat med horderne? Stod ikke
de engang i Wien? Skulde kaliferne evig og altid fældes? Var
profetens ånd veket fra dem? Aldeles ikke; profetens ånd var
over dem og de gjorde vidunderet ved Plevna.
Da var det at nogen fremragende tyrkere indgav Abd ul
Hamid den tanke at det kanske var noget galt fat med hans
krumsabler. Når profeten i sin tid hadde vundet seire så
var det — næst efter Allahs personlige hjælp — fordi han
kjendte og brukte datidens bedste våben. Og hvorledes kunde
hans kalifer senere underlægge sig Arabien, erobre Syrien,
Palæstina, Mesopotamien, Persien, Ægypten, Nordafrika, Spa-
nien, Sicilien og trænge ind i Frankrike? Var det ved hjælp
av sivstokker fra Nilen eller sandsækker fra Sahara? Det var
ved hjælp av verdens bedste sværd.
Abd ul Hamid lærte i krigen med russerne. Han omorga-
niserte sin hær og kjøpte moderne våben. Og han fik Euro-
pas bedste læremestre til å undervise sig i bruken av disse
våben. Til å begynde med var han vel ikke reformator av lyst
eller tilbøielighet, han var det av nød. Men ikke engang nøden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
