Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benoni (1908) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
pyntet op til tingsal, med et stort klædesbetrukket bord for ret-
ten og småborde for en prokurator eller to. Utenfor alle bor-
dene var en skranke. Fogden fik sit kontor i den andre enden
av borgstuebygningen.
Å men det blev ikke noget videre til ting.
Amtmanden kom ikke som han hadde skrevet og sagt, den
gode husholderske ærgret sig bittert over at ikke overøvrigheten
kom. Men hvad som var meget værre: sorenskriveren kom heller
ikke. Den aldrende sorenskriver hadde fåt forfald og hadde måt-
tet sende sin fuldmægtig ut. Herover blev nu Mack selv over-
måte betænkningsfuld, han forhørte sig straks om sorenskri-
veren.
Han var upasselig, lå ikke tilsengs, men magredes av, sov
slet, syntes å ha fåt et slags skrupler.
Hvad slags skrupler?
Fuldmægtigen gav et par eksempler: før hadde det været slik
og slik på kontoret, nu var det slik og slik, kortsagt religiøse
skrupler.
Han?
Fuldmægtigen sa værdig:
Sorenskriveren bad mig overbringe Dem sin største tak for
en halvtønde multer som De sendte i vinter —
Å den bagatell
— og beklaget at han ikke fik takke Dem personlig.
Da gik Mack til vinduet og så ut for sig og tænkte....
Retten er sat.
Der sitter nu dommeren, den unge sorenskriverfuldmægtig,
med to kontorister ved det klædesbetrukne bord; på begge sider
har han de fire lagrettemænd, valgt av bygdens gode folk. Ved
sine egne småborde sitter prokuratoren fra byen og prokurator
N. Arentsen å, begge med papirer og protokoller foran sig. Så
man nøie til hadde ikke den gamle byprokurator så mange pa-
pirer som ifjor og han hadde mindre end Arentsen. Nu og da
kom en mand og utbad sig et øiebliks samtale med den ene eller
den andre av prokuratorerne, og det kom flest til Arentsen.
Så behandledes en efter en de forskjellige saker ved rets-
bordet: straffesaker, grænsetvister, tinglæsninger, retstrætter,
Arentsen var i vinden hele tiden, talte, noterte, dikterte til
protokols. Han kunde ha været mere trykket av stundens høi-
tidelighet end han var, den unge dommer kunde ikke sætte
nogen skræk i ham; han kaldte ham heller ikke hr. sorenskri-
ver som alle de andre gjorde, men hr. fuldmægtig. Arentsen la
frem et bevis på rettens bord og sa: Værsågod, det er likefrem
til å sætte i glas og ramme. Han sa i saken med Aron i Hopan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
