Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rosa (1908) - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Det var bare — jeg får ham ikke til å klæ ordentlig på sig
i kulden.
Pause.
Og så kan jeg altså hilse fra Deres værelse derhjemme,
sa jeg.
Nå, jaja tak, det har De sagt.
Jeg var derinde hver dag, mange ganger om dagen, jeg så
hele gården fra Deres vindu. En nat stod jeg op og gik derind.
Hun så hastig på mig og sa:
Nu skal De ikke begynde igjen, nu skal De være snil!
Nei nu skal jeg ikke begynde igjen. Jeg vilde bare se hvad
Deres øine faldt på når De våknet om natten og så ut:
stjærnehimlen og nordlyset, en gård en halv fjerding borte.
Det var Moa.
Ja det var Moa. Så en dag gik jeg dit.
Det gjorde De ret i. Hvorledes baler datteren? Hun heter
Antora, hun er så vakker.
Ja hun var vakker. Hun hadde Deres øine. Jeg tegnet hende
og sa at jeg vilde ha et kys for billedet. Og det nikket hun
til. Så gik jeg til Torpelviken.
Nå, sa Rosa, så kysset De Antora?
Ja på øinene.
Rosas læber bævet litt og hun sa pludselig:
På øinene? Nei jeg forstår ikke hvorledes jeg skal være
imot Dem. Er De så kjær i mig endnu?
Ja, sa jeg.
Så gik De til Torpelviken? Der er ikke nogen. Der er bare
Edvarda som —
Ja hun har et barn med engelskmanden, med Sir Hugh
Trevelyan. En stille og vakker mor, hun gav mig mat og
drikke; hun var så tillitsfuld, jeg fik holde barnet mens hun
gjorde min mat istand. Hun sa det var en skam at jeg skulde
gjøre det, men det tok hun feil i, for det var et stort og vak-
kert barn.
Hvor gik De så hen?
Og da jeg gik sa Edvarda i Torpelviken: Tak for De var her!
Nu har jeg aldrig hørt på maken!
Nei ikke sandt, hun som hadde git mig både mat og drikke!
Og jeg hadde fåt holde hendes barn!
Så gik De vel til lensmanden? Men der er ingen.
Nei, sa jeg, der var heller ingen, det var ingen nogen steder.
Jeg gik og gik, men der var ingen. Så vendte jeg om til præste-
gården igjen. Og dagen efter stod jeg på Deres værelse og så
ut over alle de vide vegne jeg hadde gåt igår og ingen fundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
