Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
nogen kommer! Hvor er Bror og hans dame? spurte hun. Ute,
ute, på den andre siden av jorden, svarte han. Vi er alene og lat
mig nu slippe å be dig længer! sa han. I det samme tok han om
hende og løftet hende op, han var så stærk, så stærk. Nei lat mig
være! ropte hun i.
Hvad mere? spurte jeg åndelgs.
Nei så kom du med brevet så jeg fik ikke se mere med det
samme. Og da jeg kom tilbake til døren blev nøklen vridd om
så det blev endda mindre spræk å kikke i. Men jeg hørte fruen
spørre: Hvad er det du gjør? Nei vi må ikke. Han hadde hende
visst i armene. Så sa hun tilslut: Ja vent litt da, slip mig ned et
øieblik! Han slap hende ned. Blås ut lampen! sa hun. Så blev
det mørkt i værelset, åh!
Men nu sanset jeg næsten ikke på hvad jeg hadde å gjøre, sa
Ragnhild videre. Jeg stod en stund fortumlet i hodet og tænkte
å banke i døren med en gang —
Ja det skulde du gjort. Hvorfor i alverden ventet du med det?
Men så vilde jo fruen skjønt at jeg hadde ståt utenfor, svarte
piken. Så sprang jeg bort fra døren og nedover trappen. Og så
snudde jeg og gik op trappen igjen og trådde tungt så fruen
skulde høre hvor jeg kom fra. Døren var stængt endda, jeg ban-
ket på og fruen kom og lukket op. Men ingeniøren var like ved
hende og holdt i hendes klær og var aldeles gal efter hende. Gå
ikke, gå ikke! sa han hele tiden og så ikke til min kant engang.
Men så blev fruen med ut da jeg gik fra hende. Å men du
verden, hadde jeg ikke kommet akkurat da! Det var så like på
nippet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
