Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En vandrer spiller med sordin (1909) - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Jeg tænkte: Men Herregud hun kunde jo ha reddet sig ved å
si at de slukte lampen fordi de gik ut!
Så var det blit slut for den gang. Men litt efter kom kaptei-
nen med en hentydning om at fruen var så meget ældre end
Elisabet: Du skulde altid gå med utslåt hår, sa han; jeg for-
sikrer dig, det var et slags mindreårighet over dig! Aja jeg kunde
vel trænge det nu! svarte fruen. Men da hun så at Elisabet
vendte sig bort og lo blev hun med en gang forbitret og bad
hende pakke sig. Og Elisabet satte hænderne i siden og sa: Lat
mig få min vogn, kaptein! Kapteinen svarte: Javel. Og jeg skal
selv skysse dig!
Dette hadde Ragnhild været i nærheten og hørt på.
Jeg tænkte ved mig selv: Menneskene har vel været skinsyke
begge to, hun over at han sat der i buskerne, han over det ut-
slåtte hår og den utblåste lampe.
Da vi kom ut fra kjøkkenet og skulde ha hvil gik kapteinen
og syslet med Elisabets vogn, han ropte på mig og sa:
Jeg skulde ikke be dig nu i hvilen, men vil du gå og gjøre
istand lysthusdøren for mig?
Ja, svarte jeg.
Denne dør hadde været i ustand siden ingeniøren rændte den
ind for nogen aftener siden, og hvorfor vilde kapteinen ha den
istandgjort just nu? Når han reiste bort med Elisabet fik han
jo intet bruk for lysthuset. Vilde han spærre dette tilflugts-
sted for andre mens han var borte? Da var det et betydnings-
fuldt træk.
Jeg tok værktøi og saker med og gik ned i syrinskogen.
For første gang beså jeg lysthuset indvendig. Det var et nokså
nyt hus, det stod ikke her for seks år siden. Det var meget rum-
melig indvendig, med skilderier på væggene, endog et vækkeur
som nu var nedgåt, putestoler, bord, en bred bænk med fjærer
og trukket med rød plyds. Gardinerne var nedrullet. Jeg la først
et par pander på taket som jeg hadde knust med tomflasken, så
skruet jeg låset ifra og så hvad det manglet; allerede mens jeg
holdt på med dette kom kapteinen. Han hadde nok alt drukket
noget idag eller han gik i stærk bakrus.
Det er ikke indbrudd, sa han. Enten har døren ståt oppe og
slamret istykker eller så har nogen av de herrerne som reiste
tumlet borti døren en kvæld i mørke. Det skulde jo ikke stort
til å puffe den ind.
Men døren hadde fåt et tungt tryk, låset var sprængt og list-
værket på indsiden av karmen ramponeret.
Lat mig sel Sæt ind en ny nagle her og tving fjæren sammen
igjen, sa kapteinen om låset. Han satte sig på en stol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
