Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
år er vi på fote igjen, vi står opreist. Så dør værfar, Gud glæde
hans sjæl i himmerig, han var av samme kaste, grå og diger av
fornemhet, også han var nede, men er kommet på fote igjen.
Hvad nu? Godseieren arver — arver. Den pokkers værfar, Gud
glæde endda mere hans sjæl i himmerig. Det står ikke på. De
andre, arbeideren, forretningsfolk, daglønnere de går og viser
tænder mot hverandre og slås. Det er livet. De slås egentlig om
gamle godseieren, de slås om den som har noget, om det han har.
Gamle godseieren er benet, de andre er hundene. Men hvad
gjør benet? Når nogen hunder slås om et ben så kan jo bare
benet ligge der, det deltar ikke, det blander sig ikke i det. Å
det står ikke på. Men alle de andre de må følge med sin tid.
Konsul Fredrik — å han hadde visst også ofte nok plagsom-
me mindelser om sin medfødthet, men djævelen hente drøm-
mene, og her stod og faldt han! Stundom blir han mere hæftig
end det behøves, hvorfor det? hadde han møie med å holde
drømmene i age? Hans ven løitnanten ærter ham såvisst ikke
meget op, han er fåmælt, men så uryggelig av en anden men-
ing at intet rikker ham. Hvorfor da mase med ham år efter år
og være så indætt? Fredrik Coldevin var kanske kommet på gal
hylde her i livet og nu arbeidet han for ikke å være alene der,
arbeidet for å trække andre med sig? Gud vet det.
Jeg går så vidt at jeg vil late mine to døtre få hvem de vil,
sa han. Tea er atten år og hadde halvt git sig bort til en styr-
mand, hvad synes du om det? Men det, sa jeg, gik ialfald ikke
an. Nei det forstod hun selv også. — Blandt dine faddere er
Willatz Holmsen og fru Adelheid på Segelfoss, sa jeg, litt hen-
syn får du ta. Det forstod hun. Men hvem du vil ellers, sa jeg,
lat gå, ikke mig imot! Gerda har tiden for sig, hun er bare fem-
ten år. Herregud vi omgåes jo de bedste folk i vor by og det
skulde bare mangle at vi ikke gjorde det. Hele embedsværket
for eksempel. Sorenskriverens er dannede folk og min kone
har et søskendbarn som er prokurator. Så er det præstens, så er
det mine kolleger i handelsverdenen. Når man kommer ind i
det liv så er det en forunderlig tilfredsstillelse i det, jeg bytter
ikke med — nogen.
Løitnanten hadde lyttet med bøiet hode som hans vane var,
nu så han op og mælte:
Heller styrmanden!
Hvad mener du?
Si Margrete — som du kalder Tea — si hende fra mig: Hel-
ler styrmanden!
Konsulen smiler litt urolig:
Du mener for å påskynde de Coldeviners utslettelse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
