Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
man kunde og takke til at en virkelig præst vilde arbeide her-
nord om bare i nogen uker.
Og slik en præst! En herlig mand i sort frakke og stivetøi.
Ingen tok feil av ham, av hænderne som var blit tyndslitte av å
blade i bøker og skrifter, den trygge krop, han kunde bære et
får på hver aksel ind i hjorden, de rummelige støvler for to par
strømper, og utenpå dem galoscherne. Han hadde ikke bispe-
stav, ikke endnu, men han hadde langt hår og lærde briller fordi
han var så studeret. Det var Lars Manuelsens søn, L. Lassen.
Nu var han præst. Han kom hjem for å vise sig. Man kan ikke
skinne i Cordilleras, det er bare hjemme man kan skinne.
Han kom med husholderske og nogen kasser flyttegods og
tok med en gang til præstegården i hovedsognet. Medhjælperne
hadde møtt op og gik ham fra nu av tilhånde med al mulig nid-
kjærhet. Ja for hans ry hadde jo løpet forut for ham i flere år,
hvem hadde ikke hørt om L. Lassen!
Måtte Dokker nu bare trives iblandt os og bli her rigtig længe!
sa medhjælperne.
Nei, nei, jeg blir ikke her længe, svarte præsten. Men jeg
følte det som min pligt å gjøre midlertidig tjeneste her.
Ånei, Dokker trives vel ikke iblandt os mere.
Si ikke det om mig, mine venner; men her er så avsides og
jeg kan ikke leve i en avkrok. Mine vitenskapelige interesser an-
viser mig plass sørpå.
Ja det er vel så. Men hvissåskjønt at Dokker søkte kaldet så
fik Dokker det med første ord.
Sognepræstembedet? Ja, men jeg vil ikke søke det. Min læge
forbyr mig å være her, jeg tåler ikke klimaet, sier han, det er
for langt nord.
Så præket han i kirken og den blev forliten; men han bød at
vinduerne skulde takes ut så at de derute også kunde høre ham.
Og det var sandt san, maken til præken —
Men endda mindre var jo Segelfoss kirke da hr. Lassen kom
dit, å ikke spor av plass! Kjære, alle gik jo til kirke, ja Per på
Bua gik til kirke, og der stod de og slap ikke ind. Tak vinduerne
ut, befol præsten igjen, så skal jeg med Guds hjælp række selv |
de fjærneste! Og det var sandt san, hans røst rak til bryggen,
hans røst rak til husmandsstuerne. Det var ikke værdt å gå
bort til kirken engang, og derfor så gik et ungt par av gammel
søndagsvane ned til naustet bak nesset, og piken var endda
Daverdana, præstens søster, og gutten var lagerchefens betjent
på bryggen.
Men efter gudstjenesten da var præsten sulten, og da det ikke
kom indbydelse fra Iøitnanten på gården eller fra hr. Holmengrå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
