Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Børn av tiden (1913) - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Styrmanden er kaptein.
Ser du der!
Kaptein på dampskibet Klæggen, to og femti fot lang. Å men
det får ikke hjælpe.
Pause.
Nei så prøvet sandelig konsulen med en liten lystighet
allikevel midt i sorgen.
Du nævnte din skyld i at det er en lat fisker mindre i din
bygd?
Ja jeg angrer på det, på menneskenes vegne.
Hvad skal jeg da sil Du husker at det for mange år siden blev
født en mulat i vor by? Nuvel, jeg forstår det ikke, men man
begyndte å gjøre mig ansvarlig for mulatten. Har du hørt
slikt! Det skulde være en forbindelse mellem ham og en viss
festlighet i min have, hehehe. Men så blev jeg tilslut kjed av
det og sendte barnet bort. Nu er han på handelsskole i Phi-
ladelphia.
Da er din brøde allikevel mindre end min, sa Iøitnanten.
Hvor det var trøstesløst å tale med vennen nu, konsul Fred-
rik angret næsten på at han var kommet til begravelsen. Ja
for rent ut sagt, han hadde nu i så mange, mange år levet
småbyens liv at han begyndte å finde det godt nok. Gik ikke
hans forretning? Skrev ikke pennene på hans kontor? Og hadde
han ikke byens bedste familjer til omgang? I den klubben der-
hjemme kunde de også drøfte mangt et interessant emne, som
nu i sommer da en datter av huseier Bommen danset sig ihjæl i
det tyske krigsskib på havnen. Hehe, det gale barnet! Men
en fransk officer vilde aldrig ha danset hende tildøde.
Men konsul Fredrik som talte så muntert og lo så gjærne
han gik stundom i enrum og faldt i eftertanke. Det gjorde
han vel for skams skyld. Og en dag da det kanske ikke var stille
nok andre steder gik han ind i fru Adelheids soveværelse og stod
der litt. Han så træt og slitt ut nu og poserne under hans øine
hang så store. Han tok en hårkam som lå der blandt anden stas
og så på den og syntes vel den var pen, for han så på den længe.
Og da var det som om han kom i tanker om at det kanske
allikevel ikke var passende å sætte sig her på dette sted og falde
til eftertanke, han gik stille ut av værelset igjen.
Han gik ned i drivhuset. Hit kunde han jo gåt straks, her
var godt og ensomt. Hvad — hadde han tat hårkammen med?
Latterlig! Nå, siden han nu hadde gjort det — en bagatel som
han ikke engang vilde plage løitnanten med. Det er som det
dufter litt av den endda, av hendes hår? Indbildning, det duf-
ter skildpadde. Men om hun nu pludselig sang deroppe i stuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
