Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Det kom strålende reklameskilter fra fabriken og alle disse
farver staset op forsiden av bua til noget paradisagtig på jorden.
Og så var vel Theodor på Bua tilfreds?
Kvældene kom, nætterne kom, Theodor søkte ensomhet og
drømte. Dengang de endda var ukonfirmerte og rendte på
kjælke var kanske hans lykkeligste tid; siden hadde han rigtig-
nok arbeidet sig selv op fra nul til noget, men så var hun blit
borte for ham. Han husker den siste gang han fik trække hendes
kjælke hjem og hun var alt stor pike: Tak, sæt kjælken der! sa
hun. En dør svinget op og svinget i. Det var siste gang. Nu var
årene gåt, ikke kunde han tegne en tegning til hende og ikke
kunde han dikte en sang, han var hjælpeløs. Efter at han var
blit stor kjøpmand hadde han ofte tænkt å gjøre hende en for-
æring av et eller andet kostbart som han fik til butiken; men
det hadde gåt galt med et heluldent sjal engang, han hadde fåt
det tilbake med spørsmål om hvad meningen var. Men Theodor
reddet sig: han var handelsmand, han vilde skaffe disse prima
sjal indpas på Segelfoss og det kunde ske ved at netop hun var
den første til å bruke dem. Hun svarte at ja tak, men hun var
ikke rigtig gammel og gift nok til sjal endda! Denne forhand-
ling blev ført med en av hendes piker som mellemmand.
Efter denne dukkert måtte Theodor være en tosk om han
vedblev å sende foræringer. Theodor en tosk? Ingenlunde. Men
den dag idag kunde han lægge en særskilt fin krambodartikel
tilside og drømme at han sendte hende den i silkepapir, og
først når den hadde ligget længe nok fik betjentene ordre til
å sælge den. Det var Theodor på Bua sin såre og ydmyge kjær-
lighet.
Endelig mente han å ha fundet en fin form for opmærk-
somhet: når det blev teater kunde han sende hende en teater-
billet nu og da, ja uten denne bihensigt hadde han kanske ikke
gåt til værks og bygget teater. Men kom det ikke også her noget
i veien! Et halvt dusin billetter til åpningshøitideligheten —
: godt, sæt det! Men skulde det dermed være slut vilde det være
av ringe nytte for ham; skulde det derimot være et halvt dusin
billetter for hver evige forestilling i al fremtid vilde det jo al-
deles overskride enhver fornuftig forretning — ho, Theodor var
en knop! Desuten, tænkte han vel, vil fem av de seks billetter
være bortkastet eftersom de daler ned over fem uvedkommende.
Nei tak.
Så drømte han og sørget og sat i sit vindu og så over til hende.
Dagene de var fulde av handel og vandel, men kvældene av
skinsyke og vemod: Lev vel, frøken, meget vel! Jeg har gåt mig
litt herop på mit ensomme kammers for å våke mens du sover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
