Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
og utholdende: I ethvert tilfælde har den artikel i bladet jaget
mig op fra mit arbeide og min videnskap og ført mig langt her
nordover landet, sa han. |
Det skulde du ikke ha brydd dig om, sa Julius. Her er ikke en
kjæft som agter på det stykket mere.
Så skulde du ikke ha sendt mig et slikt nødrop, far. Det var
uforsvarlig, sa præsten. Men han blev usigelig lettet ved å høre
at artiklen i bladet var glemt.
Farn undskyldte sig med at det var ho Daverdana som skrev
så uskjøtten. Nei det var akkurat såledesen som han Julius sa,
at det var ingen som agtet på det stykket mere. Men sjura skri-
ker efter mig, sa Lars Manuelsen, og dersom at du vilde bruke
en eller anden råd for det — ja at du vil mane sjura bort —
Præsten rystet på hodet.
Nå, ikke det. Men det var en anden ting jeg vilde spørre om
at frimauran de har en ring som det ikke er make til blandt
mennesker, og nu sier de at han Holmengrå har fåt han —
Præsten kjendte sin far, han visste at synderen nu stod og
vilde redde sig ved prat. Det var ingen råd med ham, nu gik
han sandelig over til Theodor på Bua sine gudsbespottelige
tegn på himlen — ja er det ikke sandt jeg sier?
Præsten vendte sig til brorn og sa: Jeg har ikke specielt tænkt
så stærkt på å præke, det har jeg ikke. Men er det virkelig trang
tilstede til å høre mig så er det min pligt å tale. Opfordringen
må i tilfælde komme fra præsten og medhjælperne. Jeg går
ikke og ber om det.
Hneil smilte morn. Var det likt sig!
Dagen efter gjorde præsten Lassen visit hos hr. Holmengrås.
Han hadde mere end en enkelt mening med det, engang i en
ledig stund hadde han jo sendt frøken Holmengrå et lite brev
— kjære frøken Mariane, min forrige elev! — og nu vilde han
hente svar på det. Han var nu en noget anden mand end da
han læste lekser med hende; hun var ikke netop nogen utmærket
pen dame og hun var heller ikke så svært dannet og hadde
læst meget, men hun hadde vel ikke kunnet undgå å høre om
hvad for en mand Lassen var blit. Nu kom han. Mærkelig nok,
for frøken Mariane selv frygtet han ikke så meget, en anden
sak var det om hendes far, den stenrike hr. Holmengrå, vilde
være tilfreds med ham, brukseieren var jo heller ingen ordentlig
dannet og studeret mand som forstod sig på lærdom. Men
Mariane, den fordums elev — undskyld, hende vilde han være
litt veiledende til, litt faderlig til: han vilde tale om bøker og
antikviteter, om den utkrotete talgstens døpefont som han hadde
- tiltusket sig i Sæterdalen. Det skulde nok gå, han hadde i pen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
