Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
sionaterne interesseret mere end en ugift dame før, nu kom
han til sin fordums elev. Ja og så vilde han slå på det, antyde
det — stillingen var den at han hadde nådd meget i livet, men
han var alene. Det nytter ikke bare med bøker, Mariane — kom
og se mit bibliotek når De næste gang gjæster hovedstaden, ad-
skillige tusen bind allerede og det vokser, vokser. Men som sagt.
det er ikke godt at mennesket er alene — og hvad svarer De på
mit ærbødige brev?
Idag kom han egentlig bare for å sikre sig Marianes egen
begeistring, imorgen vilde han tale med hendes mægtige far.
Men Mariane var borte, bortreist. Så var det ikke hendes
uskyldige hvisken og smålatter han hørte i kabinettet — nei, sa
fru Irgens, frøken Mariane er bortreist.
Hr. Holmengrå kom. Han lot Lassen stå der en stund, de så
på hverandre. Så præsenterte Lassen sig pludselig og leende, ja
som om det var en ypperlig ide han fik: Jeg kan nok forstå at
De ikke kjender mig igjen, sa han, Lassen, Deres fordums hus-
lærer, sa han. — Er en så lærd og berømt mand ute å reise? sa
lærer, sa han. — Er en så lærd og berømt mand ute å reise? sa hr.
Holmengrå. — Ja. Jeg er på tur nordover og vilde kikke indom
på gamle tomter. — De skal endda længer nord? — Til Finmar-
ken. Det er en forskningsreise. Det gjælder læstadianismen.
Vil De ikke heller sitte, sa endelig hr. Holmengrå og viste til
en stol.
Jeg kommer i et meget beklagelig ærend, sa præsten. Det
var nu desværre galt snakket og han hørte det selv, han talte
ikke godt for sig, men han fik forklaret sig nogenlunde og blev
stærkt overrasket da hr. Holmengrå ikke kjendte til tyveriet,
ikke spor, hadde aldrig hørt om det, lydde i det hele tat ikke
efter sladder. — Men det har ståt 1 Segelfoss Tidende, sa præsten.
— Så, sa hr. Holmengrå. Ja jeg læser ikke bladet.
Det gik storartet, gik overvældende! Da han kom ned i Segel-
foss Tidende syntes heller ikke redaktør og sætter Kopperud å
vite noget om tyveriet. Nei det må være en feiltakelse, sa han;
har vi hat en liten notis engang så var den ialfald ikke skrevet
av mig.
Det gikk himmelsk!
Vi har derimot en liten artikel om hr. pastoren i vort næste
numer, sa redaktøren. Om De vil se korrekturen.
Præsten læste. Så, de hadde også herhjemme på Segelfoss set
ham nævne som fremtidig statsråd! Hvem har skrevet dette?
spurte han. — Redaktøren svarte: Det skulde jeg egentlig ikke
si; men til en mand som Dem — det er sakfører Rasch.
Dette velsignede indfald om å gjøre præsten Lassen til stats-
råd hadde virket mere end mangt andet, like op til Segelfoss,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
