Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Segelfoss by (1915) - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
sendte krambodgutten bort for å spørre, nei fotografen visste
det ikke. Theodor var nøie i en slik sak og vilde ikke feile.
Bårdsen visste det naturligvis. Og skulde han ikke ha sort rand
på sine brever som de brukte det i andre byer?
Han gik personlig ut og søkte Bårdsen op, kom igjen og heiste
flag på halv stang på bua. Skal tro om jeg ikke skal flage på
teatret også? tænkte han og gav ordre til å flage på halv stang
på teatret. Nu var det nærmeste gjort. Theodor var mærkelig
flink også under sorgen, under familjesorgen, alting fik han
utrettet, han mældte dødsfaldet til klokker, præst og lensmand,
bestilte grav, satte bakeren i gang med å bake søte saker. Hvad
gjorde ham så kjæk og ildfuld? Han holdt det sømmelig skjult,
men i grunden hadde han tjent godt på farns død, her var et
tilfælde hvor han hadde fåt sin pris uten å levere varer.
Småt i senn var folk vikt fra kaien og bryggen, det store skib
med kong Tobias og hans datter ombord var blit borte i den
grå linje langt ute, nu fyldte folk bua og fik del i en ny begiven-
het. Nå, er han nu vandret bort! Jaja, Vorherre pinte ham længe
før han tok ham til sig!
Lars Manuelsen beklaget bare for Per på Bua sin egen skyld
at han ikke døde mens Lassen var her. For så kunde det ha blit
en ordentlig tale på graven.
VIII
Talen kunde nok også ha været bedre, det blev misnøie med
den, Segelfoss fandt sig ikke tjent med den. Præsten Landmarck
hadde her hat et enestående høve til å tale alvorlig, men nei
han brukte det ikke, og forresten så kunde han ikke præke.
Publikum var med, ja hvert øre var reist i veiret av nyfikenhet
— skulde ikke præsten nævne Per på Bua sine synder, kunde
han undgå det? Han undgik det.
Præsten Landmarck var håndværker, han dreiet, snedkret og
smidde, han hadde sans for formen, for linjen, Per på Bua
hadde vel aldrig begåt en stor og velformet misgjærning, det var
intet andet ondt å høre om ham end knep og snyterier og ussel
havesyke. Så ringe var nu Per på Bua ikke, men præsten hadde
intet kjendskap til ham, det hørtes på hans tale, hele liket var
ham likegyldig. Alle var blit skuffet over talen, Theodor som
altid var vaken hadde tat forargelse av præstens uinteresserte
tone og hadde ikke bedt ham til begravelsesgildet, ikke spor.
Fordi han er blit ordfører så skal han ikke vør å bli næsvis mot
avdøde personer, sa Theodor. Og det er nu ikke hver dag
han kaster jord på en slik kiste, sa han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
