Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
om hun med tid og stunder nok kunde overraske kunstnerne
med utskeielser. Ho! sa hun igjen. Ja for i virkeligheten er hun
jo et desperat kvindfolk og et svin, ikke sandt, de skulde bare
få sel Da hun hadde spændt op for tredje gang, var så ikke det
meget? Gjorde hun endda ikke nok? Det manglet jo bare at
hun skulde knegge.
Å det hele var sandelig så sømmelig og uskyldig, men det
var en sørgelig forestilling, disse byks av den gamle jomfru
måtte få et ovnsrør til å le.
Og hvor er Berntsen? spurte hun pludselig. Gik han? Hvis du
synes så, mama, så hvorfor ikke, jeg er oplagt til alt. Han står
gjærne dernede endda, skal jeg hente ham op igjen?
Det blev ikke bruk for hendes offer, Fia kunde ha sparet sig
sit generøse tilbud, skjæbnen gav hende leilighet til å fortsætte
sit gamle liv, sit pene og pyntelige liv, akkurat som før, hvorfor
skulde hun så forandre det! En mand kom nemlig til byen, han
ordnet alle affærer, reddet forretningen, satte familjens med-
lemmer på plass igjen, stillet byens krampe. —
Scheldrup Johnsen kom hjem.
Ordnet han alle affærer? Somme uordnet han. Å det kunde
ikke undgåes. Menneskene de støter til hverandre og går over
hverandre, somme segner om på jorden og tjener til bro for
andre, somme forgår, det er de minst dygtige til å tåle støt og de
forgår. Det kan ikke undgåes. Men de andre de blomstrer og
trives. Slik er livets udødelighet. Se, alt dette visste de ved vand-
posten.
Scheldrup Johnsen syntes ikke å være rigtig øm og blid da han
kom farende hjem fra New Orleans, han hadde ikke et ondt ord
til førstemand Berntsen, men farn måtte stå tilsvars.
Konsulen forstod ikke hvorfor han skulde undgjælde, hadde
man hørt på maken, skulde han atpå kjøpet høre ilde! Han
hadde jo uttrykkelig bedt Berntsen om ikke å glemme assu-
rancen.
Men hvad hadde du selv å huske på? spurte Scheldrup.
Det gik ikke godt an å diskutere med en så dum søn, med en
så fast og moderne søn, han kom fra en anden verden, sterling,
sa han, dollars, sa han. Han gjennemsnuset farns bøker som
om det gjaldt å finde feil i dem, han var bare forretning. Hadde
ikke konsulen meget å huske? Var han ikke byens tårn og blandt
meget andet konsul for to lande, skulde han ikke skrive sine ind-
beretninger?
Men det var fåfængt å forsvare sig, konsulen blev til mindre
og mindre under sammenstøtet med sin søn, han slog på at han
vilde realisere. Han hadde allerede sikret Fias fremtid og solgt
17 — Hamsun: VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
