Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Ja, sa han.
Der ser De! Så fik De vel svar på Deres julekort?
Taushet.
Det begyndte for et år siden. Eller — jeg husker ikke, men
omkring et år. Først så trodde jeg det ikke. Det er jo i og for
sig lavt å tro slikt noget og jeg gik i seks måneder og trodde
det ikke, sa selvmorderen. Og nu syntes han å ville forklare sig
tilbunds, gjøre rent bord, men det lyktes ham bare delvis, be-
gyndelsen var en lang og usammenhængende prat, han vilde
bekjende, men var for overvældet og talte i stumper og stykker,
frøkenen måtte sitte og gape. Hvad han sa? Han pleiet å gå
avveien for dem, sa han, å vike for dem, sa han. En gal taktik,
var han kommet under veir med. Han gik hjem og la sig istedet-
for å trænge sig på. Hvad opnådde han med det? Å gå hjem og
lægge sig er ikke det letteste i verden, han vender om og går
efter dem, men han kan for skams skyld ikke trave og taper
dem derfor avsyne. Hjemme hænger han et verdenskart op på
væggen å ligge og se på, han lager sig forskjellige matematiske
gåter som han ligger og gjetter, læser bøker, tæller figurerne i
tapetet. En kveld får han besked om at den lille er syk... Selv-
morderen tænker sig om og spør: Hvormeget sa jeg det var
siden det begyndte?
Et år, svarer frøkenen.
Jeg mente to år. Det kan ikke skjules, der var jo en liten. Nå,
jeg får besked om at den lille er syk. Hvad vedkom det mig! Jeg
går ind og ser på hende, hadde næsten ikke set hende før, bitte
liten pike, et halvt år. Det var knip i maven og skrik, men intet
ellers. Varm uldklut på maven! sa jeg. Der lå hun, lite ansikt,
små hænder, et nydelig pent kunstverk, med skam å si rørende;
men hvad vedkom hun altså mig! Forresten er det også over
to år siden det begyndte, det kan ikke længer skjules. Ta olje på
kluten og to uldkluter, sier jeg, varm den ene mens den anden
ligger på! Vi driver på med dette og vi har held med os, hun
stilner, gjør bare nu og da et ryk og sovner tilslut. Det var like-
som jeg så hende for første gang og jeg blev stående en stund,
hun fik på en eller anden måte fat i min hånd og holdt fast en
finger, latterlig, jeg hadde i grunden ikke noget med hende.
Hun er ikke døpt, og hvad kan nu slikt noget hete? sier jeg til
mig selv. Da det blev så stille kom jeg til å høre noget i værelset
ved siden av, hvisking, et glas blir støtt ned og går istykker. Jeg
ser på barnepiken og hun ser på mig — nei det er ikke barne-
pikens gjester. Nu vet De det altså til en anden gang, sier jeg
til hende, varme uldkluter med olje på, så gir det sig! Jeg går
ind til mig selv igjen, men jeg var ikke længer i tvil om at jeg
TN
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
