Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Gi hende du også, frøken, sa han.
Julie, rettet frøkenen.
Gi hende dette og kjend hvor myk mulen hendes er.
Først da de gik ut kom han på navnet: Julie, sier du, heter
du Julie? Et ekstra fint navn, det er ingen her i bygden som
heter det.
De gik rundt og så, han viste hende alt, han slog endog op
kistelok og sa: Her er lakener. Her er matvarer. Men her er
forresten uld. Gudskelov, vi har da forskjellige ting på fjeldet
også, her er uld til dig!
Ja det ser jeg.
Han viste hende sine to børser på væggen og forklarte hende
at den ene var hagle og den andre rifle, han viste hende tøi-
ruller, vadmål og hvit væv til underplagg. Julie, sa han, jeg kan
ikke glemme det, det er mest på lag som fløil å si det.
På fransk kaldes det Sjyli, sa hun.
Alt du kan! svarte han og vagget på hodet. Det er du som
har skaffet mig hesten også.
Du kunde visst ha fåt hest uten mig.
Aja, jo. Jeg er god for en hest og mere til. Men det hjalp
svært at jeg kom med pengene.
Således tiltrådte Julie d’Espard sin fremtid.
XIII
Det gik godt i nogen uker og det kunde ha vedblit å gå godt,
men noget kom og uordnet det. Nå, men enddå gik det godt.
Frøken d’Espard levet et latstokliv, det var såvidt at hun und-
gik kaffe på sengen. Da hun intet hadde å være oppe for la hun
sig tidlig tilsengs om kveldene, og da hun la sig tidlig stod hun
op i otta om morgningerne. Det var kanske noget unormalt i
dette å stå op klokken seks og altså ikke klokken elleve, men da
det var gåt en tid kjendte hun sig litt stolt av det, som om det
på en måte var nokså dumdristig. Og Marta skrytte meget av
hende og spådde at hun vilde bli en storartet sæterkone med
tiden.
Foreløbig deltok hun ikke større i andet huslig arbeide end
klædevasken. Hun tok på sig et av Martas skjørter og vasket
sit eget undertøi, sine lommetørklær, kraver og bluser. Vaske-
dagene var ikke de kjedeligste for hende, tvertimot, sammen
med Marta fik hun sig mangen hårdt tiltrængt sladder her
over vaskestamperne.
Han er så bra en gut som han kan være, sa Marta, jeg har
14 — Hamsun: IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>