- Project Runeberg -  Havstrømmen /
18

(1861) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havstrømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Huden paa et af Torst udtø.rret, vansmaegtende Menneskelegeme
indsuger nemlig Vandet, og lader Saltet,»-som ellers gjorde
dette ndritkeligt, blive tilbage paa Overstaden. Derfor ere Skib-
brudne alt oftere blevne bevarede iLive, ved saaledes flere Gange
og vedholdende at overgyde deres Legeme med Strandvand.«

Skibsvraget, som blev ført af den hurtige Havstrøm, kom
nu med hvert Minut nærmere til Landet, hvis grønne Bredder
de allerede tydeligt kunde see. Det, som laa dem nærmest og
mod hvilket Strømmen drev dem hen, tog sig ud som en lille O.
Zkke langt fra den viste sig endnu nogle andre Oerz længere borte,
henimod Often, kunde man see Fastlandets Bjerge ved Kysten.

Netop den Side af den lille O, mod hvilken Skibsvraget
nu med Stromtnens hurtige Fart drev hen, var omgivet af en
heel Mængde Sandbanker og lavere Klipper. Al deres An-
strengelse uagtet, kunde de tvende Slibbrudne ikke forhindre, at
Strømmen førte dem hen til een af Sandbankerne, hvor de
snart sad saa fast, at al deres Umage med at gjøre Vraget
løst blev forgjæves De havde endnu næsten en Fjerdingvei til
Land, og Solen var nær ved at gaae ned; med ethvert stærkere
Bolgeslag blev Forbindelsen imellem Vragets Vægter og Bjælker
løserez flere Breeder vare allerede bortforte af Vandet.
« »Ned du dig nu, James,« sagde Offieeren, »til din Sjæls
Salighed og din stakkels Moders Trøst. Jeg vil neppe mere
komme levende i Land, thi jeg kan kun daarligt svømme, og
selv om jeg kunde det, vilde mit gamle, svære Legeme fattes
Kræfterne dertil.«

»K1«M Herte,« sagde James, »hellere vilde jeg døe to
Gange end forlade Dem. Skal der være Tale om Døden, saa
lader os døe med hinanden. Men jeg tænker nok, at vi først
Ville forsøge noget Andet. Lad os forlade Vraget, som jo des-
Uch l)vert Øieblik truer med at skilles reent ad, og lad os da
vae paa at vade over til den anden Sandbanke, som ligger
paa Siden Af Us; thi Havet er her saa grundi, at vi neppe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:18:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havstrom/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free