Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ville behøve at svømme.’ Bag vedden nærmesteSandbanke
seer jeg, en anden ogsaaledes en heel Række, hvoraf de sidste
uden Tvivl gaae lige op til Strandbredden.« » »
· ( Offieeren gik strax ind paa James’s Forslag. De begyndte
nu at vade, saaledes at Vandet gik dem op til Brystet, og det
lykkedes dem paa denne Maade at komme til den anden Sand-
banke, og derfra igjen til den tredie, som laa noget længere
borte; Men nu vare Offieerens Kræfter aldeles udtømte. ,,Jeg
maa gjentage min Anmodning til dig, James,« sagde han.
,,Lad mig ligge her, og see at du kan redde dig. Maaskee er
du saa heldig at finde Mennesker paa Øen, hvis Hjælp du
ogsaa kan benyite til min Redning·«
»Kjære Herre,«7 sagde James, som følte sig hendraget til
Officeren med inderlig Hengivenhed og Taknemmelighed, der gav
ham Kraft til enhver Opoffrelse; ,,nu, da Mørket snart falder
paa, lader jeg Dem ikke ligge alene der, paa en Sandbanke,
hvor den tilbagevendende Flod om kort Tid kunde bortfkylle og
drukne Dem. Jeg veed ikke, om jeg træffer Mennesker paa Den,
og om jeg, naar jeg først er kommen i Land, vil have Kræfter
til endnu engang at arbeide mig ud til Dem. Derfor beder
jeg Dem for Guds Skyld: sæt dem paa min Ryg, og lad
mig, saa godt det vil gaae, bære Dem ind til Landet.« f
Kjærligheden gav den udmattede Yngling usædvanlig Kraft.
Paa enhver Sandbanke udhvilede han lidt, og uden at lade sig
mærke med den Anstrengelse, som det kostede ham at bære den
være Mand, tog han da efter nogle Minuters Forløb den ham(
faa kjære Byrde atter paa Ryggen, og saaledes naaede de Begge
lykkelig og vel Strandbredden endnu før Solens Nedgang. (
’»Lader os nu takke Gud for vor Redning,« sagde Ofsiee-
ren, i det han knælede ned paa Jorden. Den stakkels James,
hvis Arme- og Been rystede af stor Mathed og Anstrengelse,
knælede glad ned ved Siden af ham, og under Bønnen kom
det ham for, som om en Kilde af nye Livskræfter strømmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>