Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 EPISTOLA AD VIRUM PERILLUSTREM
handling (Holbergs første Levnetsbrev i Danske Studier. 1904.
S. 80—110) mener at kunne identificere Vir Perillustris som
Rostgaards Svoger, Storkansler Greve Ulrik Adolf Holstein, der
siden 1721 var Universitetets Patron og til hvem Brevet skulde
være rettet som et Forsvar. Han støtter denne Formodning paa,
at i Aaret 1725 havde Holbergs gamle Uven Andreas Høyer ind-
givet et Forslag om en Universitetsreform og enkelte af de Re-
formideer, der stod paa Programmet, navnlig med Hensyn til
Professorernes Forhold til de paabudte Disputationer, vilde sikkert
have været ubehagelige nok for Holberg, der forholdt sig ret
overlegen overfor dette Paabud. Desuden var der den ubehage-
lige Historie med Holbergs undertrykte Universitetsprogram fra
1720 [trykt i [W. Høyberg], Kiøbenhavnske Samlinger. I. Kbh.
[1755]. S. 75—88] og i Epistola findes virkelig en Passus, hvoraf
det synes at fremgaa, at der skulde følge en
Kopi af dette Pro-
gram med Brevet. Efter dette skulde Epistola være skrevet i
1726 og have beroet et Aars Tid hos Adressaten, inden det blev
overgivet til Trykken. Denne Hypotese har Ring videre udviklet
i en Artikel (Holbergs »vir perillustris« i Maal og minne. Kria.
1914. S. 14—23), hvor han yderligere søger at fastslaa, at Slut-
ningen af Epistola først er skrevet i 1727 og at Holbergs Løfte
i Slutningsordene om for Fremtiden at forsage »Carmina jocu-
laria et ludi soliti« skyldes en direkte Opfordring fra hans mæg-
tige Velynder Holstein.
Nævnes kan endnu, at Bing i sin biografiske Skildring: Lud-
vig Holberg. Kria. 1917. S. 101—16. i Afsnittet: Vendepunkt
fastholder Hovedpunkterne af sin Opfattelse af Holbergs første
Levnetsbrev; en
Opfattelse, som imidlertid med Vægt blev imøde-
gaaet i en Anmeldelse (i Edda. XII. Kria. 1919—20. S. 142—43)
af Herman Jæger.
Hermed er sikkert Rækken af de Mænd, i hvem man har
villet genfinde »Vir Perillustris« sluttet; om dem alle gælder,
at der ikke fra noget Hold er fremført Beviser eller blot Grunde,
der kunde gøre det sandsynligt, at de var den virkelige Adressat.
Flere af dem var døde, da Holberg 1737 udgav sit Epistola
secunda ad Virum Perillustrem, og i saa Fald maatte man da for-
mode, at Holberg havde rettet dette Brev til en anden Storaand.
Men den Opfattelse af »Vir Perillustris«, som i senere Tid er
den almindeligste og som sikkert ogsaa er den eneste rigtige,
er, at han helt og holdent er Holbergs egen Opfindelse. Holberg
yndede at henvende sig til en Anonym og formente rimeligvis,
at han ved at anvende en let Brevform fik Anledning til at ud-
tale sig friere og mere utvungent, saaledes som man ogsaa ser
det i hans omfangsrige Samling Epistler. Denne Opfattelse blev
fremsat af Filologen Carl Wilhelm Elberling (i Danske Samlin-
ger. IV. 1868—69. S. 273—74) og den er siden hævdet og ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
