Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 EPISTOLA AD VIRUM PERILLUSTREM
dendo ....
Tempus jam est, ut receptui canam, & ut pauculos,
qvi vitæ meæ supererunt dies, corporis dem curæ & vitae emen-
dationi«. Ordene synes at tyde paa, at Holberg har tænkt sig,
at dette Levnetsbrev vilde blive hans sidste direkte Meddelelse
om hans Livs Fata, men det blev ikke Tilfældet. Da de nor-
merede 8 Aar var gaaet, har han aabenbart følt Trang til paany
at give en Udsigt over sit Liv og sin Virksomhed i den forløbne
Tid. Denne findes optaget i den Samling Epistler, som han var
begyndt at udgive i Aaret 1748. Det femte og sidste af disse
Bind udkom først efter hans Død, men var lagt tilrette af ham
og i hans 16
/i 1754 udfærdigede testamentariske Disposition (jfr.
[Wille Høyberg], Kiøbenhavnske Samlinger. I. [Kbh. 1755]. S.
466) skænket til Boghandler Otto Wenzel. Bindet udkom i Hol-
bergs Dødsaar 1754, men efter hans Død, og aabnes med den
selvbiografiske Epistel, der har Nr. 447 og udgør S. 1—32. Om
Affattelsesaaret har der været Uenighed; det fremgik klart af
Indholdet, at den ikke kunde være skrevet før 1751, men om
den skulde sættes til 1752 eller 1753 var Meningerne delt. Rah-
bek (i Om Holberg som Lystspildigter. III. 1817. S. 365. 463)
hævder, at den maa stamme fra 1753, medens Werlauff (i Nyt
hist. Tidsskr. VI. 1856. S. 442) vil, at den skal være skrevet i
1752. I en Artikel (Om Holbergs sidste autobiografi (Epistel
Nr. 447) i Hist. Tidsskrift. 6. R. IV. 1893. S. 368—83) harVer-
ner Dahlerup imidlertid klart paavist, at denne Epistel er »skre-
ven i fire forskellige partier imellem foråret 1751 og begyndel-
sen af 1753 (eller slutningen af 1752) og at alle de »selvmod-
sigelser«, man har villet finde i epistlen, alene hidrører fra dens
stykkevise tilblivelse«. Meget skarpsindigt og overbevisende rede-
gør han for disse enkelte Stykker og viser, hvorledes Holberg
efter at have udført sit oprindelige Formaal, nemlig at give en
Fortsættelse af sin Levnetshistorie og en Liste over sine siden
3dje Levnetsbrev udkomne Skrifter, senere tre Gange uden at
tilstræbe nogen egentlig Forbindelse har tilføjet, hvad han end-
nu syntes kunde have Betydning. I denne Forbindelse er det
af Interesse at notere, at han i denne Epistel ved Trykningen
udelod en længere Omtale af sin langvarige Proces med sin
Ridefoged paa Brorup, da Sagen, efter at han havde skrevet
dette Afsnit, var bleven afgjort i Holbergs Disfavør ved Højesteret.
Dette Afsnit findes endnu bevaret i Holbergs Originalmanuskript
(i Det kgl. Bibl.’s Haandskriftsamling, Ny kgl. Saml. Nr. 2020 m.
4to) og er aftrykt i A. E. Boye, Holbergiana. II. 1833. S. 46—50
samt bogstavret i Ludvig Holbergs Epistler. Udg. af Chr. Bruun.
V. 1875. S. 302—05 og i Ludvig Holbergs Epistel 447. Manu-
skriptfragment i Faksimile. Med Indledning og Tekst af August
Gyldenborg. Kbh. 1927.
Denne 4. Epistel er ikke som de tre tidligere stilet til »Vir
Perillustris«; Overskriften lyder kun: »Til **« og Tiltalen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
