- Project Runeberg -  Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814 / 10. Holberg : 1 /
156

(1924-1939) [MARC] [MARC] Author: Holger Ehrencron-Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156 DANNEMARKS RIGES HISTORIE
I sin 1786 skrevne Karakteristik af Holberg omtaler Suhm
(Saml. Skrifter. IV. Kbh. 1789. S. 308) ganske kort Værket:
»Hans Danmarks Historie er endnu den bedste, vi have paa
vort Sprog, deels i Henseende til den Behagelighed, hvormed
den lader sig læse, deels i Henseende til, at den er ført saa
langt ned i Tiden, som til Frederik den Tredies Død« og
i sine Tanker om de Vanskeligheder, som møde ved at skrive
den gamle danske og norske Historie 1765 (Saml. Skrifter. IX.
Kbh. 1792. S. 99): »Holbergs danske Historie er den bedste, som
hidindtil haves. I den gamle Historie har han aldeles ingen
Umag giort sig, men i en Hast søgt at skille sig fra alle Ting.
I den midiere Historie har han og kun betient sig af de almin-
deligste Hielpemidler. Overalt kunde han for sin Ukyndighed i
det islandske Sprog umuelig udarbeide disse tvende Dele til-
gavns. I den nyere Historie derimod har han ei arbeidet uden
Lykke. Han slutter med Frederich den Tredies Død. Hans dan-
ske Stil er fortreffelig, og, naar man undtager de alt for hyp-
pigen brugte franske Ord, staaer vel ei meget til at forbedre.
Hvorfor Mallets Beskyldning imod den synes ugrundet, og saa
meget mere ubegribelig, som han i det mindste den Gang ei for-
stod meget af vort Sprog«.
WerlaufT (i Nyt hist. Tidsskrift. VI. S. 430) kalder Holbergs
Danmarkshistorie for »den første pragmatisk behandlede Fædre-
landshistorie i Modersmaalet .... et hidtil savnet Nationalværk
over vor Historie, der lige til vore Dage har holdt sig og vel
endnu længe vil holde sig som Folkelæsning«. Han tilføjer (S.
431): »Vist er det, at man paa mange Steder savner en tilbør-
lig Kritik; at Forfatteren langtfra ikke har benyttet de Resul-
tater af Grams lærde Forskninger eller de vigtige Kildeskrifter,
der skyldtes Langebeks kritiske Samlerflid, saaledes som det
kunde ønskes, og overhovedet ikke har stræbt at give Værkets
anden Udgave saa megen Grundighed og Fuldstændighed, som
man, efter 20 Aars Mellemrum kunde være berettiget til at vente«.
En værdifuld og indgaaende Karakteristik af Holbergs Arbejde
tindes i de af C. Paludan-Müller efterladte Forelæsninger over
Dansk Historiografi i det 18. Aarhundrede (i Hist. Tidsskrift.
5. R. IV. S. 39—55). Det hedder her: »Danmarks Riges Historie
karakteriseres bedst ved at antage det for samlet og bearbejdet
gjennem en lang Række af Aar, medens saa mange andre gan-
ske forskjelligartede Værker udgik fra Holbergs Haand, men at
den er nedskreven med en flydende Pen meget rask i den Form,
hvori den traadte frem for Publikum —
paa en Maade som et
Habilitationsskrift, efter at Forfatteren havde i Aaret 1730 op-
naaet den Plads, han attraaede, som Professor i Historie og
Geografi ved Kjøbenhavns Universitet. Værket hedder Danmarks
Riges Historie, ikke Danmarks og Norges, ikke det danske og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:45:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hemforf/10/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free