Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANNEMARKS RIGES HISTORIE 157
norske Folks Historie. Det er en Kongehistorie, knyttet til den
danske Kongerække, fra Skjold indtil Frederik den Tredje med-
regnet; men det er dog ikke ene Kongernes Historie, der er
Gjenstand for Fremstillingen. Tvært imod har Holberg lagt Vind
paa at fremdrage Forhold, der viste Folkets Tilstand i det hele,
og paa Videnskabernes og Litteraturens Historie. . . . Hans Stand-
punkt er ikke den historiske Kritikers. Fremstilling af det rige
Stof i en tiltrækkende Form har været hans Opgave. Og man
sporer en stor Forskjel i den Interesse, denne Historie har vakt
hos Forfatteren selv. Det er de nyere og nyeste Dele af Værket,
han har bearbejdet med mest personlig Deltagelse ....
Svagest
er hans Deltagelse for den ældre Historie, hvad der allerede vil
skjønnes deraf, at hele Historien fra Kong Skjold til Christian
den Første ikke indtager saa megen Plads som Frederik den
Tredjes alene. Men om man end ikke kan kalde Værket en kri-
tisk Historie, saa mangler der dog ikke den Slags Kritik, et saa
overlegent Hoved som Holberg med saa udbredt Læsning, som
han besad, nødvendig maatte komme til at anvende. Hans na-
turlige Sky for alt overdrevent, alt extremt viser sig helt igjen-
nem. Hans Dom over Begivenheder og Personer er fri og for-
ständig, rolig og moderat. Han har alvorlig stræbt efter Upar-
tiskhed —
mere endog end efter Retfærdighed. Derfor er hans Dom
ikke altid træffende, men altid billig . . . Han er i politisk Hen-
seende en Tilhænger af den kongelige Enevoldsmagt .... I sin
Religion er han ikke blot Protestant, men Rationalist af den
ældre Skole, en Modstander af Katholicismen, hvilken han kun
forstaar som Papisme. Hermed hænger det sammen, at han ikke
har Blik for Middelalderens relative Berettigelse«.
Efter at have rost Sproget, der synes ham »netop tiltrækkende
som ædel Rust«, fortsætter han: »Endnu en Hovedegenskab ved
Danmarks Riges Historie bør fremhæves: Valget. Holberg er med
klar Indsigt i Historieskrivnings Natur og Krav ikke gaaet ud
paa at meddele alt, hvad han kunde samle om Fortiden. Han
har indset, at skulde der henstilles et Billede af det svundne
Liv, maatte der vælges blandt dets Efterladenskab, noget forbi-
gaaes, andet fremhæves, ellers vilde der aldrig komme nogen
Tegning i Stand. Denne Evne til at udvælge af Stoffets Masse,
hvad det efter hele Værkets Plan kommer an
paa, stiller Hol-
berg som Historieskriver langt over andre Historieskrivere, der
aldrig kunne faa nok med og ikke nænne at lade nogen For-
tidslevning ligge ubenyttet«.
Sigurd Høst viede i sin Bog: Om Holbergs historiske Skrifter.
Bergen. 1913. S. 66—120 Danmarkshistorien et helt Afsnit. Han
udvikler her, at Huitfeldt for Tiden til Christian III.s Død er
Grundlaget for Holbergs Arbejde, et Grundlag, som for ham i
det store og hele staar som den historiske Sandhed, hvorfor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
