- Project Runeberg -  Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814 / 10. Holberg : 1 /
158

(1924-1939) [MARC] [MARC] Author: Holger Ehrencron-Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

/
158 DANNEMARKS RIGES HISTORIE
heller ikke foretog nogen kritisk Granskning af Huitfeldts Be-
retning, selvom han hist og her gjorde mindre Rettelser og paa-
viste Fejltagelser. Han skriver bl. a.: »Det er utvilsomt saa at
Holberg som kildegransker ikke paa nogen maate holder maal
med en nyere tids metodiske kritik. Men man bør jo aldrig
glemme at den historiske kildekritik igrunden endnu ikke eksi-
sterte i Danmark da Holberg utarbeidet sit verk. Den blev
grundlagt av Gram og fortsat af Langebek. Holberg kunde selv-
følgelig aldrig ha magtet at skrive en samlet Danmarkshistorie,
hvis han ogsaa skulde ha gjort det arbeide som en Gram gjorde.
I det store og hele kan det vel siges at Holbergs sunde sans
har været hans ledetraad gjennem den labyrint han skulde gjen-
nemvandre. Han var ingenlunde kildekritiker og specialforsker.
Men hans klare hode, hans sunde rationalisme har dog mangen
gang truffet det rigtige, selv om hans metode er mangelfuld«.
Med Rette fremhæver han, hvor stor Rolle det rent biografiske
Element spiller i hans Værk og de udmærkede historiske Por-
trætter, han forstaar at tegne.
Om Stilen bemærker han ganske træffende: »Holberg er eau-
seur ogsaa i sin Danmarkshistorie«.
Selvfølgelig kan der kun være Tale om at fremhæve nogle
Enkeltheder baade i dette Skrift om Holbergs historiske Forfat-
terskab og det samme gælder i endnu højere Grad Afsnittet om
Danmarkshistorien i Francis Bull’s: Ludvig Holberg som Histo-
riker. Kria. 1913. S. 63—100. Forfatteren har her givet en kritisk
Gennemgang af de til Grund for Holbergs Fremstilling hvilende
Kilder og navnlig dvælet ved hans Behandling af den nyeste Tid.
Begge de to sidstnævnte Forfattere har betonet den »særnor-
ske Følelse«, som de mener at kunne paavise flere Steder i hans
Historie, navnlig i det bekendte Sted om Cort Adeler (III. S.620ff).
Fra svensk Side blev der oftere rettet Dadel mod Holberg for
Mangel paa Upartiskhed og Retfærdighed over for det svenske
Folk, en Anke, som Holberg Gang paa Gang afviser som ube-
rettiget. Saaledes skriver han i sin Epistola CCXXII. (Bruuns
Udg. III. Kbh. 1871. S. 140—41): »Min Herre skriver, at, da han
forgangen Aar rejsede igiennem Sverrige, han hørte med Distine-
tion at tales om mine Skrifter: Alleene at nogle meenede, at jeg
udi min Dannemarks Historie ikke havde viset den Upartiskhed,
som jeg i Fortalen lover. Jeg troer ikke, at alle Svenske ere af
de Tanker. Thi man haver ikkun at sammenligne denne min
Historie med vore andre Nordiske Skrifter, for at blive overbe-
viset om, at jeg haver ladet see mindre Partiskhed, end nogen
anden, og at jeg haver gaaet saa reent til Verks, som Tiid og
Sted kand tillade. Fremmede Skribentere, som haver læset den
Tydske Oversættelse, dømme ey heller anderledes derom. Min
Herre siger, at han hørte nogle Svenske meest at støde sig over den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 10 00:45:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hemforf/10/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free