Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 DANNEMARKS RIGES HISTORIE
være opdigtede, saasom de fleeste, foruden de Manuscripter, som
findes i Archivet, ere udi mange Folkes Hænder. Men med alt
dette drister jeg mig ikke at sige, at jeg til Punct og Prikke
har fuldt de Regler, som jeg andre Historieskrivere har foreskre-
vet. Men dette tør jeg dog tage mig paa at beviise, at ingen af
vore Nordiske Skribentere have ladet see større Upartiskhed, og
faa Historier, som staae under public Censur, ere skrevne med
meere Oprigtighed«.
Werlauff, som i Nyt hist. Tidsskr. VI. S. 433 bl. a. citerer det
Afsnit, hvor Holberg med Harme beretter, at en ubekendt svensk
Autor har karakteriseret ham som en Fabelhans, har ikke knyt-
tet nogen Kommentar til dette Sted og Karl Warburg: Holberg
i Sverige. Göteborg. 1884. S. 69 bemærker kun: »Hvilken den
åsyftade anonyme svenske författaren var eller hvar hans kri-
tik förekommit, är svårt at saga. Då han såges vara en bok-
tryckare, som skrifver »för att skaffa sina tryckta böcker någon
debit«, skulle man möjligen velat gissa på Salvius, men denne
år alltid, så vidt jag funnit, mycket vånlig i sina omdömen om
Holbergs skrifter«. I dette sidste har Warburg utvivlsomt Ret;
Lars Salvius udgav som bekendt et kritisk Tidsskrift: Lårda
tidningar, og i dette fremkom ofte Anmeldelser af Holbergs
Skrifter, baade af Originalerne og af Oversættelserne, og de er
uden Undtagelse meget anerkendende og velvillige.
Det er nu vel heller ikke at antage, at den Autor, Holberg
sigter til i sin Epistel, ligefrem har benyttet Udtrykket »Fabel-
hans« om en i Samtiden saa agtet og bekendt Forfatter som
Holberg. Snarere er det Holberg selv, der har anvendt dette
nedsættende Udtryk for at betegne det ubillige i den Kritik, der
var rettet mod hans Arbejde, og hans Harme over denne Kritik
har forledt ham, hidsig og ubehersket som han kunde være, til
at bruge dette stærke Ord. Hvis dette er rigtigt, mener jeg at
kunne paavise den Udtalelse, som har bragt Holberg saadan i
Harnisk, at han udgyder sin Vredes fulde Skaaler over sin Kri-
tiker. Der udkom en anonym svensk Oversættelse af Holbergs
Betænkning over Historier (fra Originalens 3. Tome. 1735) under
Titlen: Öfwersättning af Baron Holbergs Betånkande om Histo-
rier. Stockholm. Tryckt hos Lor. Ludw. Grefing. 1749. og ved
Enden af denne (S. 31—32) har Oversætteren tilføjet en Note,
der lyder saaledes: »En annan Poetisk smak uti Historien plågar
tilägnas B. Holberg sjelf, i anseende dårtil al han uti sådana
sina Skrifter ofta å sido såtter Sanningen, anfåktar de trowår-
digaste Autorer, och på egit bewåg diktar omståndigheter hwilka
tyckas blott gynna andra hans syftemål. Poéterna bekymra sig
mera om Sannolikheten ån om Sannfårdigheten: Deras skyldig-
het år at förändra händelsernas rätta beskaffenhet, enår den
samma strider emot deras særskilda afsigter, eller emot wärt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
