Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 DANNEMARKS RIGES HISTORIE
bekendte svenske Forfatter Karl Kristoffer Gjörwell i sine ano-
nymt udg. »Bref om blandade ämnen«. Stockholm 1754. 3. St.
9. Bref S. 46 skriver: »At han i sin Danske Biks-historie intet
warit så opartisk, som en Swänsk Läsare med rätt kan fodra,
böra \vi forlåta honom, ty först war han en Dansk, och sedan
år det et allmånt fel hos alla sit eget lands Håfdatecknare, at
giårna lyfta skulden på sin granne, och at skrifwa om den sam-
ma små osanningar, dels af okunnighet, dels af agg, dels af
frugtan, och dels för et roligt infall skull. Wi böra och wackert
komma ihåg, at sådana sopor ligga för wår dörr. Är det så,
hwarföre låta wi då så illa, når wi mårka at wår granne år
lik osz«.
Paa dette Brev udkom under Pseudonymet Florentinus et lille
8-sidigt Svar, med Titlen: Til Auctoren af Brefwen Om Bian-
dade Ämnen. Stockholm. 1754. Forfatteren er sikkert den be-
kendte Matematiker Fredrik Palmquist
1
og han stiller sig i dette
Spørgsmaal omtrent paa samme Standpunkt som Gjörwell, idet
han skriver: »At icke alt, som finnes uti desz Danska Rikes
Historia, kan behaga en Swensk, det kan wara
troligit i anse-
ende til de twister, som Granskapet förorsakat emellan wåra
Nationer. Ursåkteligit kan och det wara, at han uti wisza hån-
delser synes wara benågen at stå uppå sina Landsmåns sida«.
Men det hvasseste Angreb paa Dannemarks Riges Historie
skyldes dog Tyskeren Johann Arckenholtz, der en Tid havde
været i svensk Tjeneste og i 1751 udgav Værket: Memoires
concernant Christine Reine de Suéde (i 2 Bind, hvortil 1759—
60 føjedes et 3dje og 4de Bind). Paa flere Steder i sin Historie
(men navnlig i Adskillige Heltinders og navnkundige Damers
sammenlignede Historier. Tomus II. Kbh. 1745. S. 178—239)
havde Holberg udtalt sig ret nedsættende om Dronning Chri-
Stina og dette foranledigede Arckenholtz til (I. S. 420) at be-
mærke: »On remarquera en passant, qu’il sied mal å un Histo-
rien comme lui, de se servir, tant ici qu’autre dans ses ouvrages,
d’expressions piquantes contre les Suédois. Il ne peut pas igno-
rer que par tout oü ils vont, ils ne dissimulent jamais ni leur
nation, ni leurs moeurs, ni leur langue. Et quand å ce qu’il
dit ici, de la langue Suédoise, il n’a qu’å demander aux Norvé-
giens, ses Concitoiens, ce qu’ils pensent & disent de la langue
Danoise, & laquelle des deux leur paroit plus måle?« Paa dette
Angreb svarede Holberg med et helt lille Skrift, det nedenfor
nævnte: Lettre de Mr. le Baron de Holberg, qvi contient qvel-
qves remarqves sur les Memoires concernant la reine Christine.
1
Efter anden, dog vistnok urigtig, Opgivelse, skulde det være den kgl. Se-
kretær Abraham Magnusson Sahistedt, bekendt som Æstetiker og Sprogforsker
(jfr. B. Lundstedt, Sveriges periodiska litteratur. I. Sthlm. 1895. S. 37. (Nr. 58).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
