Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384 MORALSKE TANKER
Type, »Vorrede« med en endnu større og endelig »Einleitung« og selve
Teksten med en Type, der er mindre end begge disse].
Baade Holbergs Fortale og Forberedelse, samt alle de enkelte
Afsnit er oversat nøjagtigt efter Teksten. Foruden en tysk Over-
sættelse af hvert af de Epigrammer, der staar over de enkelte
Afsnit, og som han i Modsætning til Holberg citerer helt, har
Oversætteren som Fodnoter tilføjet endel oplysende Anmærk-
ninger, samt i Teksten fortysket alle de latinske og franske Ord
og specielle danske Vendinger, der findes i Originalen, dog saa-
ledes, at han som Fodnoter har meddelt disse for at Læseren
selv kan dømme om Oversættelsens Rigtighed. Ved en Fejlta-
gelse blev dette, som han siger i Fortalen, forglemt i de første
4—5 Ark, hvad der dog ikke forholder sig helt rigtigt, idet der
ogsaa i disse Ark findes flere saadanne Fodnoter, omend ikke
i nær saa stort Omfang som i de senere. Oversætterens egne
Anmærkninger er dels af oplysende Art, naar han forklarer
Ting eller Personer, som forekommer i Teksten, eller videre ud-
vikler Holbergs Tankegang i sprænglærde, vidtløftige Deduktio-
ner med talrige Citater og Henvisninger, der tynger Holbergs
lette, skæmtsomme Stil, dels indeholder de ofte Indvendinger,
hvor Oversætteren mener at maatte tage Forbehold overfor Hol-
bergs Meninger, som han ofte nok tager vel haandfast paa.
Navnlig er han meget forsigtig, naar Talen kommer ind paa
religiøse Emner, som et karakteristisk Exempel kan nævnes
hans Anmærkning S. 539—40. Ikke uden Interesse er ogsaa
hans vidtløftige Bemærkninger til 3. Bogs 14. Epigram, om Digte-
kunsten, hvor Fodnoterne er nærved at tage Luven fra Teksten.
Hist og her findes smaa Pudsigheder, som S. 633, hvor han
benytter Lejligheden til at give et Hib til den Mengelske Over-
sættelse, der er kommet til at forvexle Hollændere med Lollæn-
dere, og den komiske Oplysning S. 687 (»Aebeltoft ist ein Stådt-
gen in Jütland, im Stifte Aarhuus, 7 Meilen von der Stadt
Aarhuus, und 6 von Randers, ohnweit von dem Vorgebürge
Hollenäs, das ist, heiligen Vorgebirge. Der Ort ist klein, und
bestehet meist nur aus einer langen Strasze«. »Aalburg wird von
einigen klein Copenhagen genannt, weil sie nach Copenhagen
die reichste beste und florisanteste Stadt in Dännemarck ist. In
der Lebens Art kommen die Einwohner den Copenhagnern
nahe. Und sie sollen auch in der Ueppigkeit andern nachei-
fern«. Endnu maa bemærkes, at han har givet endel af de en-
kelte Afsnit en Overtitel, der ikke har noget tilsvarende i Ori-
ginalen.
I sin »Vorbericht« siger han: »Von diesen moralischen Ge-
danken ist zwar bereits im vorigen Jahre eine deutsche Ueber-
Setzung zum Vorschein gekommen: man darf aber dieselbe nur
mit der gegenwärtigen zusammen halten: so wird man sogleich
r:w
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
