Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 MORALSKE FABLER
(Saml. Skrifter. IV. Kbh. 1789. S. 308) udstøder han endogsaa
det Hjærtesuk: »Gid han aldrig havde skrevet sine Fabler«.
I nyere Tid er A. E. Boye, der 1832 udgav Fablerne paany
(i Athene. IX. Kbh. 1817. S. 362—68) optraadt som Forsvarer
for Holbergs Arbejde, idet han bemærker: De »moralske Fab-
ler« ere nu omstunder ei meget kiendte, men have hos de fleste
et Slags Fordom imod sig; hvilken udentvivl især grunder sig
paa Ubekiendtheden. Thi, om der endog med Hensyn til Titlen
Fabler (efter Lessings Definition er Ordet moralsk aldeles over-
tlødigt) kan giøres Indsigelse mod en Deel af disse Smaafortæl-
linger: saa ere de dog alle af saa megen Interesse, og, hvad
den største Deel af dem angaaer, saa vittige og lunefulde, at
neppe nogen, som begynder at læse dem, lægger dem ulæste
bort. Havde Digteren kaldet dem Fabler og Indfald, eller givet
Samlingen hvilkensomhest anden Titel, der tydede paa en Bian-
ding af virkelige Fabler og korte Fortællinger, som allene have
Indldædning tilfælles med Fablen; saa vilde Critiken uden Tvivl,
saa lidet som Læseren, gaae i Rette med ham om Indholdet.
Den Læser nemlig, der allene søger Underviisning og Moro, ube-
kymret om de udvortes Former, finder her en baade lærerig,
munter og forlystende Læsning, mange sindrige Fremstillinger al
moralske Sætninger, afvexlende med mange humoristiske Træk,
der forraade den comiske Digter, stundom endog med overgivent
Spøg.« Videre polemiserer han mod Lessings haarde Dom over
Fablerne, om hvilken kan henvises til den nedenfor nævnte
tyske Oversættelse.
I nyeste Tid har Professor Carl Roos først i nogle Artikler i
Nationaltidende (3. og 4. Januar 1924) og siden i et af Holberg-
samfundet af 3. December 1922 udgivet Skrift: Om et upaaagtet
Værk af Holberg. Kbh. 1930 fremsat endel originale Betragtnin-
ger over Holbergs Fabler. Skriftet blev anmeldt 5
/i2 1930 i Ber-
lingske Tidende af Henning Kehler; mod denne Anmeldelse
nedlagde Harald JVielsen en Protest, hvad der affødte et Gen-
svar af Kehler, hegge i Berlingske Tidende 9
/is s. A.
Desuden offentliggjorde P. A. Rosenberg i Nationaltidende
6
/u
s. A. en Artikel: »En Indsigelse. Var Holberg en iskold Egoist?«
Endel af de i disse Fabler behandlede Emner er hentet di-
rekte fra Holbergs »Moralske Tanker«, hvis Vendinger ofte er
ligefrem overført, f. Ex. 14. Fabel (S. 20—21), medens andre
kun har beholdt selve Grundlaget, f. Ex. 17. 18. 21. og 74. Fa-
bel. Nogle er hentet fra de almindelige Fabelsamlinger, navnlig
Jacob Bidermanns Utopia (hvorfra Holberg bl. a. ogsaa laante
Emnet til Jeppe paa Bjerget), nemlig, som forøvrigt angivet af
Holberg selv, 16. 17. 23. 65. 115. Fabel, men ogsaa fra de at
ham i Fortalen lovpriste Fabler af Christian Fürchtegott Geliert,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
