Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETTRE SUR LA REINE CHRISTINE 485
Maria Stuart og i den dertil knyttede Sammenligning (S. 240—
43) bl. a. havde bemærket: »Maria var en større, men Christina
en selsommere Synderinde, hos den Første var større, men hos
den Sidste fleere Feyl .... Den Førstes Levnet giver Materie til
en
Tragedie, den Sidstes til en
Tragicomoedie, saasom den er
en
Blanding af traurige og lystige Scener, og endes med latter-
lige Nachspill«.
Arckenholtz kritiserer navnlig Holbergs Skildring af hendes
Forhold til Ulfeldt, som han havde været inde paa baade i sin
Dannemarks Riges Historie og i sine Heltindehistorier, og søger
at retfærdiggøre hendes Holdning overfor den danske Forrædder
(jfr. I. S. 377; II. S. 66—67); endvidere hævder han, at det var
en virkelig dyb religiøs Følelse, der bestemte hende til at ned-
lægge Kronen og søge Frelse i den eneste saliggørende Kirkes
Skød. Skriftet er især rettet mod Holberg, der paa flere Steder,
bl. a.
ogsaa i Heltindehistorierne (S. 193) havde udtalt, at »intet
trykkede hende mindre end Religionen«; (S. 211): »hun var ikke
mindre end ivrig udi
Religions-Sager«; (S. 237): »Hun levede
Catholiqve, ligesom hun havde levet, da hun var Protestant, saa
at man udi hendes Levnet finder intet, som haver kundet be-
væge hende til at forlade Zepter og Krone for at blive et Lem
af den Romerske Kirke, om hvilken man seer, at hun saavel
før som efter hendes Omvendelse ikkun haver haft slette Tan-
ker«. Arckenholtz’ Modbemærkninger findes navnlig I. S. 548
og II. S. 194—95.
Men maaske mest af alt harmedes Arckenholtz over Holbergs
Ytringer om hendes Stilling overfor sine svenske Undersaatter;
i Heltindehistorierne. II. S. 216 bemærker Holberg saaledes:
»U-anseet de mange Feyl og Skrøbeligheder, som hun henfaldt
til, var hun dog inderligen elsked uf(!) hendes Undersaatter;
men det var
U-lykken, at hun elskede ikke Undersaatterne igien.
Landet stod hende ikke an; hun væmmedes ved Folkets Skik
og Sæder, og det Svenske Sprog skurrede hende udi Ørene,
hvorover man desmeere maa forundre sig, efterdi hun ikke
alleene var fød i Landet, men havde ingen andensteds været«
og S. 241: »Landets Maal, Sæder, Levemaade, Religion, med et
Ord: Alt, hvad som var Svensk, var hende modbydeligt«. Her-
til bemærker Arckenholtz (I. S. 420): »Mais sur ce
que Mr. de
Holberg dit å ce
sujet, »que Christine quitta la Suéde par le
dégout qu’elle avoit pour les moeurs & les maniéres des Peup-
les de Suéde, & que la langue du pals lui écorchoit les oreilles
etc.«. On remarquera en passant, qu’il siéd mal å un Historien
comme lui, de se servir, tant ici qu’autre part dans ses ouvrages,
d’expressions piquantes contre les Suédois. Il ne peut pas igno-
rer que par tout ou ils vont, ils ne dissimulent jamais ni leur
nation, ni leurs moeurs, ni leur langue. Et quand å ce, qu’il dit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
