Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PEDER PAARS 47
Indholden til disse Tegninger er tagen af Digtet selv og de fleste
Steder fuld af burlesk Luune ....
Dog er det Heele i disse Teg-
ninger ikke saa meget indtagende, som enkelte Figurer, hvoraf
paa hvert Stykke findes een eller flere, som ere særdeles natur-
lige og vel udførte. Paars og Ruus kiender man i de fleste Styk-
ker strax igien, den første paa den sure
og barske Mine og den
anden paa den Enfoldighed i hans Ansigt og hele Adfærd, Dig-
teren haver forestillet ham med. Ved enkelte Feil i disse Styk-
ker vil vi ikke opholde vores Læsere eller chicanere Konstne-
ren. Som I. B. 5. Sang hvor Fogden allene sees til Hest og
hans hele Armee til Fods (undtagen Jens Blok der rider paa en
Stud, som dog Digteren intet melder om) da dog efter S. 85 v.
73, de andre ogsaa burde være til Hest; og hvor Peder Paars
og hans Folk ere kun et Par Skridt fra Fogdens Hær, hvilket
ey allene strider mod Digtet, men ogsaa mod al Sandsynlighed ?
3. B. 3. Sang hvor iblant Guderne (der Overhovedet ere tegnede
og stukne temmelig materielle) sees en
Jupiter, som ligner meer
en Ganimedes end Tordenguden. Disse og flere enkelte Feil bør
man alletider tilgive Konstneren ubi plura nitent. Titelvignetten
allene have vi ikke kundet begribe. Det derpaa forestillede Ho-
ved i Medaillen ligner ineest Pindarus, og denne Digter tænker
man dog vel allermindst paa, naar man læser Peder Paars.
Autors Portrait i samme Maneer, havde maaske staaet her paa
det rette Sted.
Stikken er næsten overalt upaaklagelig og lover os en stor
Konstner i Hr. Clemens. ... At gaae hele Værket igiennem, at
betragte Planen, Hovedhandlingen og Episoderne, Personernes
Caracter og Contrastering, Fictionernes Originalitet og Efterlig-
nelse, Situationerne og Dictionen; dette og meere at gaae igien-
nem
og bedømme, vilde udfordre en heel Commentarius og blev
for vidtløftig for en Recension. Man tillade os kun, at vi, med
al den Agt for Holbergs store Gaver i det Komiske og med al
den Ærbødighed vi bær for denne sande Litteratur-Patriot, her
advare den begyndende Digter for visse Feil, vi med Fortrydelse
have seet at vanziire et Skrift, som haver uimodsigelige Fortie-
nester, i hvor langt det end er fra, at være et Mesterstykke«.
Anmelderen dadler i denne Sammenhæng de hyppige Tautolo-
gier, de mange »unødvendige Ord og Talemaader«, og »den
lastværdigste Art af Plagiater: Naar en Autor udskriver sig
selv«; paa alt dette anfører han en Række Exempler og fort-
sætter: »Hvor Holberg laaner hos Fremmede (hvilket han tidt
giør) der bør han ikke strax beskyldes for lærd Tyverie. Thi
han nationaliserer de fremmede Ideer de fleste Tider gandske got
og Originalerne ere desuden ubekiendte for største Deelen af
hans Læsere, saa det er saa got, som han selv havde tænkt og
sagt dem først. Kun synes det at ønske, han maatte have be-
tient sig af denne Frihed med lidt meere Vaersomhed. Den Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
