Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 PEDER PAARS
jeg gierne skienke ham de andre To Hundrede Exemplarer.
Hvad de smagløse Kobbere angaaer som Hr. Seidelin behager
meget rigtig at udtrykke sig, saa vil jeg lade ham vide at jeg
ikke tager nogen Betaling for Kobberne; hvem der altsaa ei vil
have Kobberne kan faae dem uden. Indklistere giør Bogbinde-
ren som binder ind for mig; tbi jeg gaaer ikke fra en Metier til
en anden. For Resten vil jeg lade Hr. Seidelin vide herved, at
dette er baade det første og sidste Svar i denne Sag. Pelt.«
Som Svar paa dette findes i Nr. 12 (
15
/i): »I Anledning af Hr.
Pelts Avertissement i Gaarsavisen bekiendtgiøres, at Contrakten
imellem barn og mig skal forevises enhver som ønsker at see
den, ligesom den og bliver fremlagt i Retten, hvorhen jeg seer
mig nødt til at kalde Hr. Pelt for hans ulovlige Salg og usand-
færdige Ordgyderie.«
Denne mærkelige og meget indviklede Forhistorie har afgivet
Stof til en indgaaende Artikel af Lektor A. Glahn, Fra Sorø
Akademis Holbergiana. En Peder Paars Udgaves Fataliteter (i
Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksvasen. XI. 1924. S. 210
—25). Han erklærer efter at have endt sin Undersøgelse, at det
er vanskeligt at finde Rede i Sagen, og der er
unægtelig flere
dunkle Punkter i den. Sammenhængen synes at være den, at
baade Seidelin og Pelt har haft i Sinde at trykke en »Haand-
udgave« af Peder Paars. Seidelin er kommet først med sin Be-
kendtgørelse desangaaende, men, som det fremgaar af ovenstaa-
ende, mødte Pelt strax efter op og pukkede paa sin Eneret til
Digterværket. Hvorpaa han har grundet denne Ret, er ikke godt
at vide, og Østs ovenfor citerede Ord om, at Pelt ikke i For-
ligskommissionen har kunnet fremlægge de Dokumenter, hvor-
paa han støttede sin Ret, gør et noget mistænkeligt Indtryk.
Man kunde tænke sig, at Pelt efter Bogtrykkerenken Mad. Go-
diches Død (1780) havde tilkøbt sig Restoplaget af 3. Eftertryk
1752 og derved mente at have faaet Ejendomsret til Peder Paars;
men noget bestemt derom vides ikke. I Februar 1798 synes det,
som om de er blevet enige, men Striden blusser op paany og
underligt ser det ud, at Pelt kan avertere Udgaven som udkom-
men en Uges Tid før Seidelins Avertissement derom foreligger.
Imidlertid er det utvivlsomt, at det er Seidelins Udgave, som
Pelt forhandler, og nogen Ret maa han dog sikkert have haft,
siden Seidelin iflg. Pelts Bekendtgørelse
14
/i 1799 afstaar 300
Exemplarer til ham kun mod Betaling af det dertil anvendte
Papir, en Fremstilling, som Seidelin dog
15
/i bestrider.
I det Antal Exemplarer, som Pelt havde skaffet sig, lod han
indklæbe de 15 kobberstukne Tavler fra Scheibes tyske Over-
sættelse 1764 (det 16de til den af Scheibe tildigtede Sang i 3.
Bog havde han selvfølgelig ikke Brug for) og desuden Lodes
Stik fra Holbergs Dannemarks Riges Historie. 2. Edition 1753
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
