Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PEDER PAARS
-Trerr-gg» ^ae.7
140
sit Stykke, de Lærde saavelsom de Militaire. Manden var en
stor Hader af alt det som var affecteret. Han har derfor forfulgt
Pedanteri til det yderste, men med saamegen Lystighed, at de,
som bleve trufne, fandt endog selv Behag derudi; ved Ledighed
sparer han ikke Naboerne paa søndre Kant. Med faa Ord: Na-
tionen blev ligesom henrykt. Bogen var i hver Mands Hænder,
og Peder Paars i alles Minde. De Fremmede, som til den Tid
neppe havde kiget i en dansk Bog, eller kunde læse dansk,
bleve begjærlige at vide Indholden. Adskillige begyndte da at
lære Sproget. Jeg kan vidne at nogle, som tilforn neppe forstod
ret dansk, eller læste noget dansk Skrift, ikke alene med stor
Begjærlighed læste Skriftet, men endog næsten kunde Bogen
udenad. I Særdeleshed vandt Skriftet megen Yndest hos vore
Naboer de Svenske. Man kan altsaa med god Grund regne en
ny Epoche fra den Tid af i vores danske Sprog, da denne Bog
gjorde, at Sproget blev mere bekjendt, og derfor lagt mere Vind
paa. Ikke desto mindre fandtes der dem, som havde meget at
udsætte derpaa, men da de vare af ingen Anseelse eller af noget
mægtigt Omfang, blev derpaa ei reflecteret. Ilde at en Rost-
gaard opholdt sig over, at Anholt, som han eiede, blev anseet
som den fornemste Skueplads, hvor Peder Paars’s mærkeligste
Bedrifter skedte. Noget maa være angivet om Skriftet; thi det
skal efter Kongl. Befaling være
examineret, men befundet gan-
ske uskyldigt«.
Suhm omtaler flere Steder Peder Paars; et af disse er citeret
ovenfor. I hans Samlede Skrifter. IV. Kbh. 1789 S. 307 kalder
han det »et comisk Heltedigt, der i Lune, Opfindelse og Geist,
fortiener at sættes over Boileaux’s Lutrin, ved Siden af Butlers
Hudibras og Voltaires Pucelle, hvorvel det i Smag og Versifica-
tion maae staae langt efter det sidste og det første«. Af en vis
Interesse er det, hvad han i sin Karakteristik af Luxdorph
(Saml. Skrifter. VI. Kbh. 1790 S. 69) meddeler, at denne be-
kendte og ansete Smagsdommer »agtede Peer Paars meget høit,
endskiønt han ei erkiendte den for Poesie«.
N. D. Riegels i sine Smaa historiske Skrifter. Kbh. 1798. S.
493 skriver: »Hans Skiemtedigt Peder Paars, 1720, der tvende
Gange blev oplagt i et Aar. Her var noget at lee af for alle
Stænder; de loe uden at vide hvorfor, Anholt, Callundborg,
Aarhuus, vare dem bekiendte Steder, og blot at forstaae halvt,
er Almuens bedste Læsning. Men til hvilken sand Nytte var
Peder Paars’s Læsning? hvilke nyttige og brugbare Kundskaber,
anvendelige paa det daglige Liv, forsynede dette Skiemtedigt
Almuen med. Det lærtes udenad, men blev dog glemt og hur-
tig fortrængt af Tidernes Smag, som under Siette Christian for-
drede at synge Psalmer og plappre Bønner.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
