Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PEDER PAARS 141
I Ny Minerva. 1807. I. S. 1—54 skrev G. L. Baden en Artikel:
»En og anden Anmærkning til og i Anledning af Peder Paars«,
hvoraf enkelte Dele har været anført ved forskellige af de oven-
for beskrevne Udgaver. Han beretter her, at Peder Paars i flere
Aar har været hans daglige Læsning og forklarer sin Kærlighed
til Digtet saaledes: »Aabenhiertet vil jeg da tilstaae —
man ned-
sætte saa min Smag til Fiællebodernes —
at jeg for Digtet har
en inderlig Forkiærlighed, fordi jeg i det finder et Skilderi af
vore Forfædres Sæder og Karakterer, altsaa en Næring for min
Passion til Fædrelandets Historie. Beviser for de Bidrag, Peder
Paars indeholder til Historien om vore Forfædres Sæder, Skikke
og Karakterer skal man kunde finde i hver en Sang af dette
Digt«.
Grundtvig saa ikke med synderlig Venlighed paa dette Digt.
Allerede 1811 skrev han i sin Nytaarsgave: Idunna (S. 142) i et
Æredigt om Jørgen Sorterup de tidt citerede Linjer:
Lirespil om Paarses Færd,
Det blev Danmarks Heltekvæde.
Og endnu kraftigere tager han fat paa det i sit Digt: Nytaars-
nat eller Blik paa Kristendom og Historie. Kbh. 1811. S. 33—-
35, hvor det i Afsnittet om »Sorø Kirke« hedder:
Men hvem er du, som stander der allene?
Mig tykkes ret saa spottende du leer
Ad Kæmperne og deres Mindestene.
Det er fordi du kun paa Skraa dem seer;
Hvi blev du ei imellem dem herinde?
Om sjeldne Daad jo vidner dog dit Minde,
Og Altret kan du i din Krog ej se!
Ak, er det dig, du Paarses store Digter,
Som nødte os til Kæmper at bele?
Ei for din Daad ukyndig jeg dig sigter
Jeg veed den Punkt, hvorpaa din Alder stod.
Den Lærde grandsked i de gamle Skrifter,
Ei glødende ved Hedenolds Bedrifter,
Men drevet af en uforstaaet Trang.
Paa saadan Færd kun findes hvad Man søger,
Og ikkun Ord han fandt i gamle Bøger;
Han pløjede Homerers Heltesang
Og sanked Fraser i den aabne Fure;
En Cicero, Ovid, Horats, Virgil
Flan læste for at gøre klassisk Stil.
Om hver en Pind i Oldtids Fuglebure
Man trættedes paa god og slet Latin;
Men Fuglen selv, som sad og sang derinde,
Og Æggene, som laa i gyldne Skrin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
