Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 NIELS KLIM
satyras totidem elicere, si qvis iniqvo animo in eadem commen-
taretur, tandem aut fessi currendo aut his monitis exterriti
siluerunt«.
Det er angaaende denne Holbergs Redegørelse Langebek i et
Brev a0
/6 1743 til Ludvig Harboe (Breve fra Jacob Langebek,
udg. ved H. Fr. Rørdam. Kbh. 1895. S. 70) bemærker: »Fra
Holberg er hans Epistola tertia ....
udkommen, hvorudi han
hegler dem noget igiennem, der har dadiet hans Klimium«.
Aaret efter (i Moralske Tanker. Trykt paa Autors egen Be-
kostning. 1744. S. 10) vender han tilbage til Emnet: »Nogle
have taget sig for at censurere samme Skrift, foregivende derudi
at finde en Slags Naturalismum: men Beskyldningen er saa
elendig, at man ikke har holdet fornødent at svare derpaa. Der
viises udi Skriftet, hvor meget et Folk alleene af Naturens Lys
og de skabte Tings Betragtning kand forfremmes udi Moralitet
og GUDs Kundskab. Saadant er noget som alle Theologi til-
staae og viise, at den sande revelerede Religion er grundet paa
den naturlige. Autor har derforuden taget den Præcaution at
viise Revelationens Nødvendighed, for at igiendrive dem, som i
vor Tiid have negtet dens Fornødenhed. Slige Censurer reise
sig derfor enten af Ondskab at skade sin Næste, eller af Van-
kundighed, og vil jeg heller henføre dem til det sidste, saasom
ingen er dristigere i at criticere end en halvlærd, og den, som
man siger, haver ikkun læset een Bog«.
I sine Epistler omtaler Holberg ofte Niels Klim (jfr. Registret
i Bruuns Udgave. V), men særlig skal her nævnes 79. Epistel
(Bruuns Udg. I. Kbh. 1865. S. 327—30), hvori han meddeler
»en Historie, som af Vanvare er glemt at indføres udi Klims
Reyse, og som kand tiene til Supplementum, om Skriftet tredie
Gang paa nye skulde oplegges. Klim kom til et Land kaldet
Qvislimiri, som var berømt formedelst dets retfærdige Love osv.«;
208. Epistel (Bruuns Udg. III. Kbh. 1871. S. 84—86), der spotter
dem, der mener at have »Hoved-Nøglen i sin Lomme« ikke
blot til Niels Klim, men ogsaa til Peder Paars og Komedierne;
389. Epistel (Bruuns Udg. IV. Kbh. 1873. S. 238—-42) og 401. Epistel
(smstds. S. 271—74), der belyser de forskellige Domme, som er
fældet over Niels Klim.
Af samtidige private Udtalelser om Niels Klim kan anføres
G. Dethardings Brev til J. C. Gottsched af 28
/s 1741 (i Danske
Magasin. 6. R. III. S. 54): »Der Herr Holberg ist glücklicher
gewesen, als er fast selber vermuthet, da Nicolay Klimmiy auch
bey denen Ingress gefunden, welche ihn können würde[n] ad
regionem subterraneam in perpetuum relegieren. Zwar wollte
man gern den clavem haben, aber ich vermuthe, dieser sey
drunten geblieben, würde sonst mehr aufschlieszen und entdecken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
