Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helgesen, Povl (Paulus Heliæ eller Eliæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
sig helt mod den ny Lære og bekæmpede den. Det fuldstændige
Brud, der vel daterer sig fra 1526, skaffede ham det spottende
Tilnavn »Versipellis« (»Vendekaabe«), hvilket dog, som en langt
senere Tid har godtgjort, med Urette blev tillagt ham. Ogsaa
med Kongen lagde han sig snart ud, idet denne havde sendt ham
et latinsk Skrift (formodentlig Macchiavellis Bog om Fyrsten) til
Oversættelse, men H. erklærede det for en ond Bog og sendte
istedetfor en Oversættelse af Erasmus af Rotterdam »En kristen
Fyrstes Undervisning og Lære« (først trykt 1534) med en For-
tale, hvori han stiklede til Kongen. Værre endnu blev det, da H.
i en Prædiken St. Hansdag 1522 paa Slottet udlagde Texten om
Herodes og Herodias om Dyveke og Kongen. I sin Harme tog
Kongen strax sin Gave til Karmeliterkollegiet tilbage, og H. flyg-
tede til Jylland, hvor han ivrigt virkede for at rejse Opstand
mod Christian II. Efter dennes Fordrivelse synes han først at
have begivet sig til Helsingør, men senere tog han til Kbh., hvor
man 1527 finder ham igen som Lektor ved Universitetet og Kar-
meliterordenens Provinsialmester for Norden. 1530 optraadte han
paa Herredagen i Kbh. og søgte at faa en Disputats istand med
den nye Læres Tilhængere. Stemningen imod ham var imidlertid
saa
stærk, at han maatte forlade Hovedstaden. 1531 opholdt han
sig hos Biskop Ove Bilde i Aarhus. Paa Herredagen 1533 i Kbh.
optraadte han paany og rettede Anklage for Kætteri mod Hans
Tausen, der ogsaa blev erklæret skyldig, uden at dette dog fik
nogen synderlig Betydning. Derefter trak han sig tilbage til Ros-
kilde; den Antagelse, at han skulde have faaet et Kanonikat der,
er
næppe rigtig. Muligvis er han død i Slutningen af Aaret 1534
eller Begyndelsen af 1535 —
eller flygtet udenlands, maaske til
Nederlandene eller Tyskland. Den »Skibyske Krønike« slutter
brat i Aaret 1534, og dette forklares jo baade ved Antagelsen
om hans Død og hans Flugt.
A. Heise i Biograf. Lex. VII. p. 294—98. —
Chr. Olivarius, De vita et scriptis
Pauli Eliæ Carmelitæ. Hauuiæ. 1741. (jfr. Kirkeh. Saml. 4. R. II. p. 604—5). —
Ludw. Schmitt, Der Karmeliter Paulus Heliä. (Ergänzungsheft zu d. Stimmen
aus Maria Laach). Freiburg im Breisgau. 1893. [Anni. i Hist. Tidsskr. 6. R. V.
p. 431 (af A. Heise)]. —
P. .1. Reiter, Lector Poul. Den catholske Tros Forsvarer.
(Kath. Smaaskrifter Nr. 7). Kbh. 1916. —
Sommelius, Lexicon erudit. Scanensium.
1776 IT. II. p. 233—40. —
Fr. Munter, Den danske Reformationshist. 1802. I. p.
267—69; II. p. 27—29. 284—93. —
J. Mølier, Nyt theol. Bibi. V. p. 139. —
Nyt
hist. Tidsskr. II. p. 1—174. 415—554 (af C. T. Engelstoft); 3. R. VI. p. 1—66 (af
samme). —
Kirkehist. Saml. II. p. 589. —
Ny kirkehist. Sami. V. p. 273—300
(af A. Heise). —
Kirkehist. Saml. 5. R. V. p. 637. —
H. F. Rørdam, Kjøbenhavns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
