Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - II. Teologisk of filosofisk Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Etiken[1].
Men Sammenhængen er ikke saa direkte og umiddelbar,
som man ofte har antaget. Og det vil i hvert Tilfælde
have sin Betydning at holde de forskellige Problemer saa meget
som muligt ude fra hverandre; derved udelukkes ikke, at de
kunne belyse hverandre paa mange Maader.
Den filosofiske Etik, som skal være en videnskabelig Lære
om den etiske Vurdering, maa stille sig paa samme Grundlag
som al anden Videnskab. De Principer, Resultater og Hypoteser,
som andre Videnskaber ere naaede til, søger den ikke at
rokke ved. Den forlanger ingen Særstilling. Dersom den skulde
opstille Forudsætninger, som stred mod dem, paa hvilke andre
Videnskaber bygge, saa vilde den komme ind paa det Omtvisteliges
Omraade. Sikrest vil den gaa, naar den bygger paa de
fælles Forudsætninger. Det er dog endnu en hyppig Antagelse,
at Etiken idetmindste paa ét Punkt, nemlig ved Spørgsmaalet
om Aarsagslovens Anvendelse paa Villieslivet, skulde være
nødsaget til at opstille Forudsætninger, som ikke blot afvige fra,
men ligefrem stride mod de almindelige videnskabelige
Forudsætninger. Dette Spørgsmaal vil senere blive særligt behandlet.
4. Naar der i det Foregaaende har været Tale om teologisk
Etik, saa maa det vel mærkes, at den kristelige Etik ikke
i alle sine Former og paa alle sine Udviklingstrin er en
teologisk Etik. Kristendommen begyndte ikke med et teologisk
System, ligesaalidt som den begyndte med en kirkelig Organisation.
Forudfor System og Organisation gaar her som overalt,
hvor der finder Udvikling Sted, en mere ubestemt Livsform.
Den Etik, som forkyndes i de tre første Evangelier, er for en
stor Del en Menneskekærlighedens Lære. Den støttes ved
teologiske Forestillinger, og der henvises til Løn og Straf i en
hinsidig Verden. Men den Gud, til hvis gengældende Magt
der henvises, fremtræder dog hovedsageligt som Fuldkommenhedens,
det vil her efter Sammenhængen (Matth. V, 43—48)[2]) sige:
Menneskekærlighedens Ideal. Jesus stifter det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
