Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indviklede Undersøgelser, som aldrig ville kunne afsluttes. Det
er derfor et meget betænkeligt Grundlag at opføre Etiken paa.
Og dertil kommer, at selv om man antager dette Grundlag, vil
det Indhold, som bygges derpaa, kun være et ydre Middel, ikke
umiddelbart i og for sig svare til, hvad der ligger i Grundlaget.
Etikens Indhold bliver et System af Indrømmelser, som Individet,
der egentligt staar paa den absolute Individualismes Standpunkt,
maa lade sig afpresse. Ti den lige Vej er dog altid den
bedste og Omvej kun Nødhjælp.
Et andet Grundlag, paa hvilket Velfærdsprincipet er fremtraadt,
er det teologiske. Ogsaa her støtter man sig til vidtgaaende
og disputable Forudsætninger. Den etiske Vurdering gøres herved
afhængig af de religiøse Problemers Løsning. Men Bestræbelserne
for at opstille en filosofisk Etik ere netop fremgaaede
af Ønsket om at gøre det etiske Problem uafhængigt af de
religiøse Problemer. Dersom Etiken bygges paa teologisk Grundlag,
maa disse Bestræbelser siges at være forfejlede. Dertil kommer,
at den teologisk grundlagte Etik rammes af en lignende
Indvending som den Etik, der bygger paa den forudsatte Harmoni
mellem de velforstaaede egoistiske Interesser. Hele Etiken
bliver nemlig Midlet for Tilfredsstillelse af en Interesse, der i
sig selv er forskellig fra — i hvert Tilfælde ikke falder ganske
sammen med — selve den etiske Interesse. Individets Forhold til
det, der antages at være Guddommens Villie, er et Forhold for sig,
og det skal først bevises, at der er Overensstemmelse mellem
Guddommens og Velfærdsprincipets Krav. I Virkeligheden har ogsaa
enhver teologisk Etik, selv om den stiller Velfærdsprincipet meget
højt, en Klasse af særegne Pligter, som skyldes det teologiske
Grundlag, men ikke begrundes ved Velfærdsprincipet, ja endog
kunne komme i Strid med dette[1].
Ved Opstillingen af en Videnskabs Principer bør
Sparsommelighedens Lov raade. I den af uinteresseret og universel
Sympati betingede etiske Følelse have vi et Grundlag, hvis
Realitet er utvivlsom, skønt der kan være Strid om, hvor stor en
Rolle det spiller i Verden. Menneskekærligheden har, som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
