- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
56

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - III. Etikens Principer og Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i det Foregaaende blev antydet, langsomt arbejdet sig frem og
er endnu en kæmpende Magt, — maa kæmpe om Herredømmet
baade i det Ydre og i selve den Enkeltes Indre. Om den vil
blive det Vurderingsmotiv, der en Gang vil sejre hos Alle, vide
vi ikke, og vi behøve ikke at vide det[1]. Den spiller allerede
nu en saadan Rolle i Verden, at det er af meget stor Interesse
at undersøge, hvilke etiske Domme der konsekvent udspringe af
den. Og det vil vise sig at være et overordentligt hensigtsmæssigt
Valg at lægge netop dette Vurderingsmotiv til Grund. Ti
der er neppe noget andet Motiv, der i den Grad som dette afføder
Interesse for at forfølge Handlingernes Virkninger i deres
hele Forløb, saa langt som det overhovedet er muligt.
Individualisten stanser sin Undersøgelse, naar han har sikret sig, at
en Handlings Virkninger ikke berøre hans Velfærd; den, der
staar paa Nationaletikens Grund, er ubekymret, naar en Handlings
Virkninger blot ikke berøre hans Folk. End ikke Hypotesen
om en Harmoni mellem de forskellige individuelle Interesser
(hos Enkelte eller hos Nationerne) bliver for disse Standpunkter
af afgørende Betydning. Hvad angaar det Individualisten,
om Andres Interesser stemme med hans, naar han blot
har Midler til at sikre sin egen Interesse? I det Højeste kan
han føle en vis Tryghed ved Tanken om hin Harmoni. Universel
Sympati som Vurderingsmotiv fører derimod til at efterspore
den Maade, paa hvilken Handlingernes Virkninger gribe ind i


[1] Axel
Hägerström
(Undersökning af den empiristiska Etikens
möjlighet
med särskild hänsyn till dess moderna hufvudformer. Upsala
1895. p. 20 f.) mener, at jeg maa antage den universelle Sympati for
lige stor hos alle Mennesker, da Etiken ellers intet almengyldigt
Grundlag faar og derved mister Karakteren af Videnskab. Min Mening
er nu dog, at den universelle Sympati udvikler sig baade sporadisk
og successivt, og at det Samme gælder hvilketsomhelst andet
Vurderingsmotiv, man vil nævne, — og netop deri ser jeg en
Begrænsning af Etikens (ikke blot min Etiks, men enhver Etiks)
Videnskabelighed. — En teologisk Kritiker (N. Tejsen i »Vidar« 1888)
spørger, hvad den filosofiske Etik vil gøre, hvis den som
Vurderingsmotiv forudsatte Følelse mangler. Her kan der svares med et
Kontraspørgsmaal: hvad gør den teologiske Etik overfor den. der hverken
tror paa Gud eller Djævelen?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free