Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - IV. Samvittighedens Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sokrates’s Fordring om Selverkendelse som Betingelse for al
ret Handlen var det vigtigste Skridt til at forlægge Tyngdepunktet
fra det Ydre til det Indre, og Samvittighedens Emancipation
fuldbyrdes af Stoikerne, der ogsaa have slaaet Udtrykket
Samvittighed i etisk Betydning fast. — Ved den antike Kulturs
Opløsning og Undergang blev denne Udvikling afbrudt, og
med Middelalderens Kirkeherredømme kom Autoritetsprincipet
frem i den skarpeste og mest bevidste Form, det nogensinde
har haft. Protestantismen og den nyere Filosofi hævdede igen
i Praxis og Teori den frie Samvittigheds Sag[1]. Saalænge Samvittigheden
kun er »Autoriteternes Echo«, saalænge bestaar der
en Modsætning mellem Frihed og Samvittighed: ti saa længe
vil Beraabelse paa Samvittigheden være Et med Opgivelse af
ethvert Forsøg paa at begrunde sin Dømmen og Handlen.
Samvittighedens Fred bliver da let en Sovepude, medens
Samvittighedsfuldheden — »Lydigheden mod det indre Du skal!« —
bliver en finere Art af Trældom. Forstaar man ved Samvittighed
kun et socialt Ekko, er det konsekvent, naar det proklameres,
at »det frie Fornuftmenneske« maa være
samvittighedsløst[2].
Men som vi have set, hænger Samvittigheden nøje sammen
med Bevidsthedens almindelige Natur. Og først naar
Selverkendelsen er vaagnet, saa at Mennesket kan blive sig sine
højeste Formaal bevidst, vil en klar og grundig Undersøgelse af
Dommes og Handlingers Berettigelse være mulig, og ikke blot
være mulig, men være en aandelig Fornødenhed. Særligt vil,
som det er vist ovenfor (III, 16), den Samvittighed, hvis
Vurderingsmotiv er den universelle Sympati, nødvendigvis blive ført
til med alle forhaandenværende Midler at undersøge Handlingens
eller Dommens Indflydelse paa Livet i os og udenfor os.
Hvor langt Undersøgelsen kan føres i det enkelte Tilfælde, derom
kan der naturligvis Intet siges paa Forhaand. Det vil gaa her
som ved al Erkendelse: der hvor den Ene stanser, vil maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
