Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magt og Overlegenhed viser sig i, at man har Evne til at bære
ikke blot sit eget, men mange Andres Liv. Der gives, siger
Spinoza, ingen Maade, paa hvilken et Menneske bedre kan ytre
sin Aandskraft end ved at udvikle Andre til at leve efter deres
egen frie Erkendelse.
4. Som Modstykke til denne Opfattelse optræder den, der
fordrer fuldstændig Omgivelse af sig selv og betragter
Selvforglemmelse som den eneste Dyd. Indenfor den nyere filosofiske
Etik er et saadant Standpunkt gjort gældende af J. G. Fichte
og A. Comte. Det sande Liv bestaar efter Fichte i at ofre sig
for Slægten: »Der gives kun én Dyd, at glemme sig selv som
Person, og kun én Last, at tænke paa sig selv . . . Den, som
idethele taget tænker paa sig selv som Person og begærer Liv,
Tilværelse og Nydelse uden i og for Slægten, han er — ved
hvilke gode Gerninger han saa ellers paa andre Omraader søger
at skjule sin Vanførhed — dog i Bund og Grund et simpelt,
lille, slet og derfor usaligt Menneske«[1]. Comte betegner ved
det af ham indførte Ord Altruisme[2] den fuldstændige Opgaaen
i Andre, den absolute Modsætning til Egoismen. Vel udtaler
Comte, at Altruismen ikke undertrykker Selvhævdelsen; men
dennes Berettigelse skal dog kun bero paa, at den helliges ved
at arbejde i hins Tjeneste: baade Pligt og Lykke bestaa i vivre
pour autrui[3].
Ogsaa denne Opfattelse er fremkaldt ved bestemte historiske
Forhold, for Fichtes og Comtes Vedkommende ved Modsætningen
til det 18. Aarhundredes Individualisme og Lykkemoral.
Den gaar paa sin Vis, ligesom den individualistiske, ud fra en
skarpere Modsætning mellem Selvhensyn og Hensyn til Andre,
end der ifølge de virkelige Forhold behøver at være. Af
Velfærdsprincipet følger, at den Enkelte kun er En blandt Mange;
men der følger tillige, at den Enkelte ogsaa i Virkeligheden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
