Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etikens Forudsætninger - VIII. Individuel og social Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En blandt de Mange. Enhver tæller med, og Giveren skal ikke
slette sig ud for Modtagerens Skyld, ligesaa lidt som Modtageren
skal gøres til blot Middel for Udviklingen af gode Egenskaber
hos Giveren. Kun den isolerede, i sig selv hildede
Selvtilfredsstillelse strider mod Velfærdsprincipet. Dersom Trangen
til Selvopholdelse, Selvhævdelse og Selvudvikling var af det
Onde, vilde vor inderste Natur være ond, og al Etik vilde da
være selvmodsigende og umulig.
Vi vinde kun Kræfter og Midler til at virke for det, der
er forskelligt fra os selv og større end os selv, derved, at vi
bevare og udvikle vort eget Væsen. Hvis Etiken fordømmer
Selvopholdelsesinstinktet, fordømmer den sine egne Midler. Netop
naar man stiller sig paa Altruismens Grund, bliver det en særlig
Opgave for det enkelte Individ at styrke og udvikle sine
Kræfter og Evner. Selvhævdelse og Selvudvikling arbejde i
samme Retning som Altruismen. Ja, som Spencer bemærker,
den Lykke, som fra et sundt og frisk Individ kan udstraale over
Andre, er ofte mere værd end den, man bevidst og med stor
Opofrelse kan berede dem. »Skønt vore etiske Ræsonnementer
tage lidet Hensyn dertil, saa er det dog aabenbart, at da Lykke
og Sorg ere smitsomme, er den Selvomsorg, der fører til Sundhed
og Oprømthed, en Velgerning mod Andre«[1]. Og dette gælder
ikke mindst om den højere, ideelle Udvikling af Personligheden
ved Arbejde for Interesser, der maaske ikke direkte komme
Andre til Gode, som f. Ex. ved kunstneriske og videnskabelige
Bestræbelser.
Ogsaa i anden Henseende vilde Etiken ved at lægge den
absolute Altruisme til Grund komme i Modsigelse med sig selv.
Al Opofrelse for Andre gaar jo dog ud paa at støtte deres
Selvopholdelse, Selvhævdelse og Selvudvikling, og hvorledes kunne
disse være berettigede hos Modtagerne, naar de ikke ere det
hos Giverne? Den absolute Opofrelse for Andre vil endog kunne
have en skadelig Indflydelse paa disse. Den, der stadigt modtager
Opofrelser fra Andres Side, bliver let til Egoist, naar han
da ikke gaar helt i Søvne uden at vide, hvad der gaar for sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
