- Project Runeberg -  Etik : en Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse paa de vigtigste Livsforhold /
187

(1905) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Individuel Etik - IX. Den individuelle Etiks Inddeling - X. Det etiske Livs personlige Grundlag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hengivelsen udfolde sig hos dem uden særlige Motiver og uden
bevidst Anstrengelse. Muligheden af saadanne etiske Aladdinsnaturer
kan ikke benegtes. Der kan være dem, hos hvem en
saadan Aladdinsnatur kun er tilstede, hvad nogle, ikke hvad
alle Opgaver og Forhold angaar. Ligesaa let og ubevidst de
løse nogle af de etiske Opgaver, ligesaa megen Besindelse og
Anstrengelse maa de anvende paa andre. Men der gives ogsaa
Naturer, for hvem det er af den allerstørste Betydning, at den
etiske Følelse vækkes hos dem og kommer til at tale et afgørende
Ord med i de enkelte Tilfælde. Den umiddelbare Trang til
Selvhævdelse og til Hengivelse rører sig enten ikke stærkt nok hos
dem, eller ogsaa er der ikke det rette Forhold mellem de to
Tendenser. — Det er af etisk-social Betydning, at der findes
saadanne Forskelligheder. Derved muliggøres et større og mere
righoldigt Arbejde, end hvis Alle mødte med de samme
Betingelser. Baade selve Mangfoldigheden og de Modsætningsforhold,
den gør mulige, virke udløsende og udviklende.

I den systematiske Fremstilling ville naturligvis alle disse
individuelle Forskelligheder ikke kunne udtømmes. Vi maa
indskrænke os til at give en ordnet og begrundet Fremstilling af
de vigtigste af de Karakteregenskaber, Velfærdsprincipet fordrer.

X.
DET ETISKE LIVS PERSONLIGE GRUNDLAG.



1. Man har af forskellige Grunde benegtet, at Forberedelse
og Øvelse have nogensomhelst Værdi i etisk Henseende.

Især har Reaktionen mod den asketiske Tankegang været
medvirkende ved denne Paastand. Askesen — hvorved her forstaas
frit valgt Anstrengelse og Lidelse, som blot tjener til Øvelse,
ikke til Opnaaelse af paaviselige Formaal — kunde, mener man,
være konsekvent paa Nyplatonismens eller den middelalderlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:52:37 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhetik/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free